Planen om at samle 4.–9. klasse på Allingåbroskolen skulle redde økonomien i Nord

For Daniel Nyborg Jensen, konservativt medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs, har det været afgørende, at debatten om Fremtidens Folkeskole ikke kun handlede om følelser og lokalt tilhørsforhold, men også om økonomi og faglighed.

»Som konservativ er det afgørende for mig, at vi tager ansvar for både geografi, økonomi og faglighed. Vi kan ikke ignorere elevtallene. Stabil drift og god faglighed kræver, at vi har skoler, der er økonomisk robuste og bæredygtige,« siger han.

Han peger særligt på den nordlige del af kommunen.

»I dag har vi en løsning i Nord, der ikke er økonomisk holdbar. Det skal den være fremover, og det er afgørende, at vi finder en løsning, der kan bære – også når følelserne har lagt sig,« siger Daniel Nyborg Jensen, der bor i Auning og er det eneste konservative medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse, hvor han sidder i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget og Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget.

Han fik plads i kommunalbestyrelsen ved valget for et år siden efter et valg, der gav ham 584 personlige stemmer.

Har været en øvelse

Han erkender, at processen om Fremtidens Folkeskole i kommunen har været lang og anderledes.

»Det har været en ny måde at drive politik på med omfattende borgerinddragelse. En øvelse for både borgere og politikere, og til tider har det været svært at forstå hinanden på tværs af lokalsamfund, følelser og økonomi. Men det har været vigtigt at tage diskussionen grundigt, inden vi lukkede forhandlingerne og traf beslutninger, der får betydning for børn, forældre og ansatte i mange år frem,« siger han.

Netop de mange borgermøder og høringsperioder har været noget, borgerne skulle vænne sig til, mener han.

»Politisk var vi enige om at køre processen sådan, at vi først lyttede til borgerne, før vi begyndte de svære drøftelser i forhandlingsrummet. Traditionelt har vi handlet hurtigere politisk, og borgerne har skullet vænne sig til, at sådan var det ikke denne gang.«

Usikkerhed manet til jorden

Daniel Nyborg Jensen er generelt godt tilfreds med udbyttet af debatten og de beslutninger, der kom ud af den.

»Det har jo mest været i Nord, at debatten har været omfattende, og vi har fortsat en dagsorden om at finde en økonomisk robust løsning for de små skoler. Det skal ske inden 2028, er det aftalt.«

Selv var Daniel Nyborg Jensen også indstillet på at bevare skolerne i Ørsted og Vivild, men kun til og med 3. klasse med udgangspunkt i børnebytanken.

»En samling på Allingbroskolen af børnene fra 4. til 9. klasse ville have skabt den økonomiske robusthed, som vi nu skal finde på anden vis,« siger Daniel Nyborg Jensen

Han respekterer, at det ikke blev udfaldet.

»For mig er det altoverskyggende, at folkeskolen skal være for alle – og at vi nu giver den ro. Debatten har været hård, og uenighederne har været reelle. Men vi har på tværs af partier fundet løsninger, der både tager hensyn til geografi, økonomi og faglighed,« siger han.

Det glæder ham, at debatten har medført, at kommunen bevarer sine fire små skoler i Trustrup, Vivild, Ørsted og Allingåbro.

Den sidste bliver ikke lille, fordi den fremover skal huse udskolingen i skoledistriktet.

»Toubroskolen står som en bæredygtig løsning, hvor forældrene trygt kan sende børnene hen uden at frygte, at skolen lukker. Nu kan vi lukke den snak ned og komme videre til handling.«

»I Nord bevarer vi skolerne, og den usikkerhed, der har præget lokalsamfundene, er i vidt omfang manet til jorden.«

Daniel Nyborg Jensen betoner vigtigheden af netop Toubroskolen og Allingåbro.

»I begge områder ser vi politisk et udviklingspotentiale, som det bliver lettere at få foldet ud sammen med borgerne, når der ikke er usikkerhed om skolestrukturen.«

Nye tider i Auning

Beslutningerne om skolestrukturen får også konsekvenser i Auning.

Når udskolingseleverne fra Ørsted, Vivild og Allingåbro fremover skal gå på Allingbroskolen, ændrer det vilkårene for Auning Skole, som samtidig bliver hjemsted for en stor specialafdeling.

»Det giver Auning Skole nye vilkår, indrømmet, men det stiller også krav til skolen om at tænke ud af boksen i forhold til eksempelvis valgfag – det kunne være sammen med Ungdomsskolen og Kulturskolen,« siger Daniel Nyborg Jensen.

Ikke et fravalg

Specialområdet har fyldt meget i debatten om Fremtidens Folkeskole.

»Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er et fravalg af et lille, roligt miljø på Langhøjskolen, men et aktivt tilvalg. Vi har måttet erkende, at vi ikke kunne holde økonomien, som strukturen var, og derfor samler vi faglighed og drift i Auning, så vi kan tilbyde højere faglighed og bedre rammer for de børn, der har brug for noget særligt for den økonomi der er afsat til det,« siger han.

Han peger samtidig på, at strukturen i Nord fremover vil betyde færre skift for børnene og nye, tidssvarende fysiske rammer.

»Nu skal vi videre fra proces til praksis. Beslutningerne er truffet, og vi skylder børnene, forældrene og medarbejderne at stå ved dem og arbejde loyalt for at få dem til at fungere. Nu skal vi bruge kræfterne på at udvikle folkeskolen, ikke på at holde den i konstant stormvejr,« siger Daniel Nyborg Jensen.