Fortsæt til indhold

Koldeste morgen i 10 år i Skanderborg

Synes du også, at det bed godt i kinderne i morges? Så er det ikke så underligt

Samfund
Christina S. Johansen

iskoldt Du har jo nok bemærket det. Det er koldt i dag. RIGTIG koldt! Faktisk har vi ikke set den her slags kulde i Skanderborg Kommune de seneste 10 år.

I morges kl. 8 blev der målt -19,6 grader i Skanderborg Kommune, og i følge DMI's vejrarkiv er 12. februar 2021 dermed den koldeste morgen der er målt siden 2011.

Kun en gang de seneste 10 år har det været tilnærmelsesvist lige så koldt. Det var 4. februar 2012, hvor temperaturen blev målt til -19,1 grader i Skanderborg.

Varmerekord sidste år

Som ekstra "fun fact" kan det nævnes, at den højeste temperatur i Skanderborg Kommune over de seneste ti år ikke overraskende blev målt under hedebølgen i 2018, hvor temperaturen i Skanderborg 7. august blev målt til 31,2 grader.

2019 og 2020 var dog også godt med. Begge år var temperaturen i Skanderborg i august måned oppe og runde henholdsvis 30,5 og 30,3 grader.