Masser af forretninger støttede banko på Tagdækkervej
Forretninger og virksomheder i Hammel Handel gik sammen og viste, at selv ikke en pandemi kan sætte en stopper for næstekærlighed i lokalsamfundet
aktivitet Omkring julen i 2020, nærmere betegnet 17. december, blev der afholdt banko på Tagdækkervej 10, som er et aktivitets, bo- og rehabiliteringsenhed, som hører under SOH (Special, område hjerneskade).
Selvom coronakrisen har præget mange virksomheder i området, så betød det ikke, at det blev en banko-dag uden præmier. Tværtimod gik forretninger og virksomheder i Hammel Handel sammen og viste, at selv ikke en pandemi kan sætte en stopper for næstekærlighed i lokalsamfundet.
Til selve arrangementet var der 37 spillende i det store fællesrum, hvor alle corona-restriktioner naturligvis blev overholdt. Det var en dag med masser af banko, gode grin og hygge på menuen for borgere mellem 18 og 70 år, som enten bor på stedet eller er til genoptræning eller rehabilitering.
Stedet er et aktivitetstilbud (dagtilbud), som hvert år arrangerer julebanko. Dagtilbuddet er strikket sammen, efter brugernes behov og kompetencer. I dagligdagen hersker der mange forskellige tilbud i tilbuddet. Blandt andet et værksted, til de tidligere håndværker, træning af fin – og grovmotoriske kompetencer, grupper hvor der er fokus på kreativ udfoldelse, natur grupper, teknologi grupper og meget mere.
mj