Fortsæt til indhold

Smittetrykket i Aarhus er helt i bund

Smittetal og incidens falder i Aarhus Kommune

Samfund
Arkiv

Blot 13 aarhusianere er det seneste døgn konstateret smittet med corona.

Det er et beskedent fald på fire i forhold til lørdag, og det bringer incidensen (nysmittede de seneste 7 dage per 100.000 borger) helt ned på 37. Dermed nærmer vi os med hastige skridt bekymringsgrænsen for incidens på 20.

Senest, incidensen var så lav, var den 20. september.

Ikke i et eneste postdistrikt er der konstateret over fem smittede, hvormed smittetallet nu er så lavt, at kommunen af anonymiseringspligt ikke må opgøre smittetallet for postdistrikterne.

Den må dog stadig angive incidensen for en del af postditrikterne, og Brabrand har stadig den højeste incidens (124). Herefter kommer Aarhus V (70) og Egå (65).

I hele denne diskussion om lave tal, skal man dog huske på, at den britiske mutation B117, som er meget smitsom, øges i samfundet og forventes at blive den dominerende variant i løbet af februar.

På landsplan fortsætter den postive tal-kurve dog også.

Her har vi 377 bekræftede tilfælde - laveste smittetal siden august - ud af 126.275 tests. Det giver en positivprocent på blot 0.3.

19 mennesker er døde med corona det seneste døgn, og 19 nye er blevet indlagt på hospitalerne. Samlet er indlæggelsestallet dog faldet med 7 til 534, hvoraf 98 er på intensiv og 73 i respirator.

ddp