Fortsæt til indhold

Læseinspiration til en lang og mørk vinter

Gennem de seneste måneder har personale fra bibliotekerne i Favrskov læst sig gennem de nye udgivelser, og er nu klar til at præsentere deres yndlingstitler

Samfund
Arkiv

Litteratur Denne vinter kommer vi nok alle til at tilbringe mere tid derhjemme end andre år. Og hvad er da bedre at bruge tiden på end at læse?

Gennem de seneste måneder har personale fra bibliotekerne i Favrskov læst sig gennem de nye udgivelser, og er nu klar til, på årets bogcaféer i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup, at præsentere deres yndlingstitler. Der vil både være romaner, noveller og faglitteratur på programmet, og årets værter garanterer, at der vil være noget for de fleste på tværs af alder og køn.

Så kig forbi til årets hyggeligste boginspirations-aften og få tips til vinterens læsning - det er gratis at deltage i bogcaféerne, men for at kunne sikre at retningslinjerne for afstand m.m. overholdes, er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd via favrskovbib.dk.

Datoerne for bogcaféerne er:

Ulstrup Bibliotek: torsdag 19. november kl. 19.30.

Hammel Bibliotek: mandag 23. november kl. 19.30.

Hadsten Bibliotek: torsdag 26. november kl. 19.30.

Hinnerup Bibliotek: mandag 30. november kl. 19.30.

gs