Fortsæt til indhold

En Himmerigs Mundfuld på 100 hektar skov

Der inviteres til borgermøde om ny skov mellem Hinnerup og Grundfør

Samfund
Erling Baastrup

I de kommende år vokser en ny skov op mellem Hinnerup og Grundfør med rig mulighed for aktiviteter og oplevelser. Det hele skydes i gang med et borgermøde 24. november kl. 19.00-20.30 i Grundfør Forsamlingshus.

Hinnerup Vandværk, Naturstyrelsen og Favrskov Kommune står bag etableringen af den nye skov, som er en udvidelse af Himmerig Skov.

Der skal laves en plan over den nye skov, der bliver som et grønt bånd mellem Hinnerup, Grundfør og Søften. Det vil sige, at man skal finde ud af, hvor man vil plante træer og anlægge stier,

Vælger Skovråd

Et Skovråd nedsættes på borgermødet, fortæller Ole Juul Andersen fra Naturstyrelsen:
”Vi håber, at mange interesserede borgere møder op til borgermødet, og at nogle af dem vælger at deltage i Skovrådet. Vi vil meget gerne høre deres gode ideer.”

Beskytte grundvandet

“Projektet er med til at passe på vores grundvand og give borgerne nogle rekreative muligheder så tæt på både Grundfør, Hinnerup og Søften,” siger formand for Hinnerup Vandværks bestyrelse, Bjarne Wiese.