Haster det virkelig så meget, at få 100.000 flere borgere til byen?

Vores samfund har mere eller mindre været lukket ned i tæt på et år nu, og masser af ting har været sat på stand-by. Normal skolegang, handel i rigtig mange butikker, familiefester/sammenkomster, restaurantbesøg, ferierejser - ja, man kan blive ved.

Byudvikling i Aarhus har imidlertid ikke været sat på stand-by. Developere har gang i butikken, og der har været høring på høring om kommende projekter, der kan have store konsekvenser for borgerne. Høringer, der har været afholdt virtuelt altså!

Der er vel næppe mange, der vil hævde, at disse høringer har givet lige så stort udbytte og har haft lige så stor tilslutning, som de normale høringer, hvor borgerne er mødt op personligt, hvor man har kunnet føre en normal kommunikation med sidemanden, naboen med flere, og hvor der har kunnet foregå en direkte kommunikation med developere, arkitekter, embedsmænd med flere.

For tiden er der høringer om diverse planer, og flere høringer er undervejs. Det gælder såvel lokalplaner som helhedsplaner.

For eksempel bliver der i løbet af marts fremlagt en helhedsplan for et større område i Hasle.

"Vi ønsker at skabe et Hasle, hvor beboerne og boligtyperne blandes lidt mere."

Det handler blandt andet om nedrivning af parcelhuse til fordel for boligblokke og lignende (som det p.t. sker på Randersvej, og som planlægges at ske på Skanderborgvej).

Det ville klæde Aarhus Kommune at sætte høringer på stand-by, indtil der forhåbentlig snart igen kan afholdes normale borgermøder, så også borgere, der ikke er fortrolige med anvendelsen af Zoom og Teams, kan få tilstrækkelige informationer og ikke mindst kan komme til orde i sager, der vil få betydning for deres fremtid.

Haster det virkelig så meget, at få 100.000 flere borgere til byen i 2050? Nej vel? Høringer bør derfor sættes på pause. Alt andet er til skade for demokratiet.