Allan er flyttet ud af Ungeherberget

hjemløs Fem dage efter Lokalavisen Aarhus var på 10 timers tur sammen med den 34-årige hjemløse Allan Jensen, ringede han med en nyhed.

"Jeg har fået en plads på Tre Ege (forsorgshjem i Brabrand, red.). Jeg har fået et værelse, som jeg har fået stillet til rådighed. Det skete faktisk rimelig hurtigt. Normalt når man skal være derude, skal man komme derud i tre dage på en natplads. Jeg var ude at se stedet sammen med Anders fra Ungeherberget (en af de ansatte, red.), fordi det var meningen, jeg skulle til at have en plads. Men da vi skulle til at forlade stedet, efter vi havde set på det, bad Anders mig vente, fordi han skulle hilse på en af medarbejderne. Da han kom ud fra kontoret, kaldte han på mig igen, og jeg tænkte - hvad fanden - inderst inde i baghovedet havde jeg nok tænkt, at det kunne være noget i den stil. Jeg vidste jo godt, hvordan reglerne er i forhold til det med en natplads i tre dage, så jeg tænkte, at det var noget med, at jeg kunne komme ud og snakke med dem, men så sagde de, at de havde et værelse fra dags dato, som jeg kunne få."

Har du hørt Lokalavisens podcast-serie 'For Min Datters Skyld' om den hjemløse Allan fra Aarhus? Lyt herunder

Listen to "For Min Datters Skyld" on Spreaker.

Det betød, at i løbet af ganske få timer blev Allans ting flyttet fra Ungeherberget og kørt ud på Tre Ege, hvor han nu har sit eget køleskab, seng, værelse, badeværelse med varme i gulvet og et opholdsrum.

"Jeg vil sige, det er super luksus at have eget bad. Det er en stor omvæltning, og på Ungeherberget føler man ikke, at det er ens eget. Det med at komme ind og falde på plads er rart. Det er også rart, da jeg var syg med influenza, for nu havde jeg et sted at ligge. Hvis du er på Ungeherberget, så er der ingen kære mor, hvis du bliver forkølet - det er stadig ud klokken 9 om morgenen. Der er ingen steder at gå hen, heller ikke hvis du er syg. Så er der varmestuen, men der skal du alligevel ud, så det er et helvede, så det passede nærmest perfekt med, at jeg skulle blive syg."

Anders Bæk fra Ungeherberget spurgte Allan, om det gik for hurtigt for ham, og selv om han valgte at gribe chancen, fik det alligevel konsekvenser.

"Jeg må indrømme, at jeg synes, at det gik rimelig stærkt, men når man tænker på, at planen var, at jeg skulle derud alligevel, så er det jo poteto potato, og så var det egentlig meget rart, at jeg bare kunne komme derud med det samme."

Jagten på medicin

Skiftet fra Ungeherberget til Tre Ege har været med til at få Allan til at erkende, at han skal have styr på sin medicin.

"Jeg skal have kørt min medicin i system igen, og det kan jeg mærke, at jeg skal have gjort ret hurtigt. Det med ikke lige at komme ud af døren og være på gaden klokken 9, når folk er her for at sælge, har gjort, at jeg skulle opsøge det, og det har faktisk været lidt svært i forhold til logistik. Før i tiden kom jeg ud fra Ungeherberget og over i miljøet med det samme. Det var meget underligt lige pludselig at stå ude midt i Brabrand på den anden side af City Vest. Det er faktisk ret langt ude - 25-30 minutter i bus. Det er jo ikke bare at gå over parkeringspladsen, og så er man der."

Ifølge Allan betød det, at han i løbet af de første dage på Tre Ege blev nødt til at jagte medicin hele dagen for ikke at blive syg. Hvis ikke han enten får heroin eller medicin, bliver han syg, og han beskriver det som, at han bliver en-dimensionel og tunnelsynet.

(Artiklen fortsætter under formularen)

"Jeg har slået mig på heroin to af dagene, fordi jeg var syg og ikke kunne få fat i medicin, men det har også fået mig til at indse, at nu bliver jeg nødt til at tage over på misbrugscenteret. Det har været en rigtig hård uge i forhold til logistik, og hvordan jeg skal gøre tingene. Tidligere havde jeg et helt bestemt mønster, for nu har jeg trods alt boet på Ungeherberget i næsten et år, og jeg har vidst, hvordan jeg skulle reagere og gøre tingene, og det er anderledes nu. Jeg bliver nødt til at tage mig sammen. Jeg kan ikke ligge derude og være syg, så det skal bare falde på plads, for ellers ryger jeg i heroin igen, for der ikke andre veje. Enten medicin eller heroin."

Med flytningen til Tre Ege har også skabt andre udfordringer. Der følger nemlig også et ansvar med.

"Nu har jeg et køleskab, jeg skal fylde. Det koster 91 kroner om dagen, mener jeg, at bo her, og de bliver trukket af min bistand. Det er ligesom at have en husleje. Det er jo ikke, fordi jeg har glemt, hvordan det er at have, men jeg skal have det indsporet i mit liv igen. Der bliver stillet nogle krav til mig, for det skal også være til at holde ud at være på mit værelse. Jeg skal rydde op og vaske tøj. Det kunne man bare smide på Ungeherberget. Det hjælper mig, at der er nogle krav til mig - men det er meget hårdt her i starten, også selv om det er basalt og nemt, det man skal, og det hører med til et normalt liv, men når man har levet på den måde, jeg har, så er det meget svært lige at omstille sig til igen."