Nu kan landsbyer igen søge om støtte til store projekter
Landsbypuljen rummer fortsat godt 1,3 millioner kroner
Landsbypuljen fortsætter i 2021. Det besluttede Byrådet før jul, fremgår det af en pressemeddelelse fra Skanderborg kommune.
Borgere og foreninger kan søge om støtte til projekter, der udvikler landsbyen og styrker rammerne for det lokale fællesskab. Næste ansøgningsfrist er 1. marts.
I 2019 og 2020 har det været muligt for landsbyer at ansøge om penge via Skanderborg Kommunes Toårige Landsbypulje. Puljen er på 5 millioner kroner.
En række projekter har fået tilsagn om støtte til alt fra udbygning af forsamlingshuse, etablering af udendørs mødesteder, indkøb af el-ladestander til delebil, anlæg af stier og forskønnelse af byrum. Der er givet tilsagn om støtte for godt 3,6 mio. kr. Landsbypuljen rummer altså fortsat godt 1,3 mio. kr.
Derfor forlænges puljen, således at man også kan søge støtte til sit projekt i 2021. Det sker via to ansøgningsrunder, henholdsvis 1. marts og 1. oktober 2021.
gs