Her kan du få hjælp
Her kan du se, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for nogen at tale med om livet som hjemsendt
Mange børn og unge er presset over fortsat at være hjemsendt fra skole til virtuel undervisning. De oplever tegn på ensomhed, psykisk stress og dårlig trivsel og savner fysisk samvær med venner og klassekammerater.
"Det er en bekymrende udvikling med et stigende antal børn og unge, som oplever ensomhed, stress og mistrivsel. Skolerne prøver det bedste de kan og prioriterer god trivsel som en del af den virtuelle undervisningen, men ofte er det ikke nok. Derfor er det vigtigt at både børn, unge og voksne kender de mange tilbud, som de frivillige organisationer i Aarhus har lige nu. Samtaler og rådgivning kan være en vej ud af ensomheden, og give nyt mod i en tid, som er svær," siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF).
Der findes mange der gerne vil hjælpe dig, hvis du har brug for en at snakke med. En der er klar til at lytte og tale om det, du har brug for. Du kan også finde flere tilbud hos Frivillig Center Aarhus.
HEADSPACE
- Unge mellem 12-25 år
- Kontakt os på 25 97 00 00
- Mangler du nogen at tale med? Så kontakt headspace – hos os kan du være anonym og tale om de ting, der er svære i dit liv. Intet problem er for stort eller for småt, og hos os er det dig der bestemmer, hvad vi skal tale om. Vi lytter og støtter, og du kan samtale med os ligeså mange gange som du har brug for.
HUSRUM
- Unge mellem 16-30 år
- Kontakt os på 40 54 22 78
- Vi har telefonen åben – både for de unge, der allerede er en del af HUSRUM – men også for nye unge. Alle unge, som har brug for en snak om ensomhed eller har lyst til at være med i fællesskabet i HUSRUM er velkomne til at henvende sig.
TELEFONRÅDGIVNING - SIND
- Børn, unge og voksne
- Kontakt os på 70 23 27 50
- Ring gratis og anonymt. Alle er velkomne til at ringe. Ved telefonerne sidder erfarne psykologer, socialrådgivere eller andre, som har faglig eller personlig viden om, hvad det vil sige at have psykisk sygdom tæt inde på livet - enten som menneske ramt af sindslidelse eller pårørende.
BØRNETELEFONEN - BØRNS VILKÅR
- Børn og unge
- Kontakt os på 166 111 eller på chat/sms
- Linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.
FORÆLDRETELEFONEN - BØRNS VILKÅR
- Familier
- Kontakt os på 35 55 55 57
- Få gratis, børnefaglig rådgivning.
MØDREHJÆLPENS AKUTLINJE
- Gravide og familier
- Kontakt os på 33 56 86 80 eller chat
- Rådgivning på chat og telefon, hvis du har behov for hurtig hjælp under coronakrisen.
UNGDOMMENS RØDE KORS
- Unge mellem 13-30 år.
- Kontakt os på 70 12 10 00 eller chat
- Ung På Linje og Ung Online er et uforpligtende og anonymt samtaletilbud til dig, der mangler nogen at tale med om dine problemer og oplevelser.
TUBA
- Unge og voksne mellem 14-35 år
- Kontakt os på 50 18 18 00 (sms) eller chat
- Vi tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til dig der er vokset op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
RØDE KORS
- Børn, unge og voksne
- Kontakt os på boblberg.dk/SnakSammen
- Danmark er meget anderledes i disse dage, og vi kan ikke besøge hinanden, som vi plejer. Derfor tilbyder Røde Kors og Boblberg alle i Danmark et digitalt ”besøg”. SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig samtaleven fra Røde Kors og dig. Samtalerne varer 15-60 minutter og det er helt gratis. De frivillige samtalevenner er bare helt almindelige mennesker, og hverken rådgivere eller eksperter.
FOLKEKIRKENS FAMILIESTØTTE
- Familier med hjemmeboende børn i alderen 0-17 år.
- Kontakt os på mail eller telefon: Helene - hrj@km.dk/51600188 eller Nina - nfh@km.dk/30368696.
- Vi i Folkekirkens Familiestøtte er her stadig, selvom Danmark lige nu er anderledes end vi er vant til. Lige nu tilbyder vi telefonisk støtte og sparring. Når vi atter kan mødes fysisk har vi tilbud om forløb med en godkendt forældreven. Vi lægger dagligt nye opslag på vores Facebook-side 'Folkekirkens Familiestøtte - Aarhus' som bl.a.inspirerer til samtaler og aktiviteter med jeres børn under corona-tiden.
CAFÉ PARASOLLEN VIBY
- Unge og familier med børn
- Kontakt os på 86 11 77 03.
- Gode snakke på en gåtur, indkøbshjælp og take-away (gratis levering for værdigt trængende).