Skanderborg Bryghus åbner bar i Adelgade
Skanderborg Bryghus føjer endnu et punkt til forretningeområdet - egen bar i Adelgade
Skanderborg Bryghus flytter ind på Adelgade 124 i Skanderborg, dér hvor Helt Ærlig indtil for nylig holdt til.
Det oplyser bryggeriet i en pressemeddelelse.
"Onsdag den 24. juni godkendte bestyrelsen i Skanderborg Bryghus en udvidelse af forretningsområdet. Det er derfor med glæde vi kan meddele at vi september åbner egen bar på Adelgade 124 i Skanderborg," lyder det i pressemeddelelsen, hvori der også fremgår, at man er på udkig efter en barchef.
Er man interesseret i den tjans, kan man sende en ansøgning til job@skanderborgbryghus.com.
Hvad skal baren hedde...?
Samtidig lancerer bryggeriet en navnekonkurrence til den nye bar. Gevinsten er et gavekort på 500 kr. til baren. Har du et godt forslag, så send det til info@skanderborgbryghus.com senest 1. august. Vinderen offentliggøres 10. august.