Fortsæt til indhold

Smitten igen ude af kontrol: Her tvangsnedlukker kommune omgående

Skoler, SFO’er, klubtilbud, ungdomsuddannelser, kultur- fritids- og bibliotekstilbud i Gellerup Sogn i Aarhus lukkes ned som følge af forhøjet smittetal.

Samfund
Arkiv

Coronasmitten er igen ude af kontrol og har nået et bestemt alarmerende niveau i Gellerup Sogn, og derfor tager Aarhus Kommune nu konsekvensen og tvanglukker sognet.

Tvangsnedlukningen omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud og gælder følgende aktiviteter:

  • Alle grundskoler, konkret Sødalsskolen.
  • Alle SFO’er og klubtilbud
  • Alle lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kultur-aktiviteter
  • Alle lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids-, og foreningsaktiviteter indendørs
  • Bibliotekstilbud – herunder tilbud om click & collect

Dagtilbud og dagpleje er fortsat åbne. Samtidig etableres der nødpasning på skoler under nedlukningen for elever i 0- til 4. klasse, ligesom sårbare elever vil blive undtaget.

Opfordringer til beboerne

Sundhedsmyndighederne håber, at borgerne i Gellerup Sogn vil følge denne liste af opfordringer:

  • Se så få som muligt.
  • Offentlige medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, arbejder hjemmefra.
  • Private arbejdsgivere lader medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gøre dette.
  • Passe små børn hjemme, hvis forældrene har mulighed for det og i dagtilbud at opdele i faste, mindre grupper mv.
  • Befolkningen i området lader sig teste

Nedlukning af sognet ophæves først, når sognet en uge i træk har været tilbage på et fornuftigt niveau for ét af de tre parametre; incidens, positivprocent eller 20 eller færre nye smittetilfælde.

jn