Aarhusianer vinder 30 millioner kroner i Lotto: Her er kuponen købt
Lørdag var der femdobbelt jackpot i Lottopuljen, og det sikrede en historisk høj gevinst i Lotto.
Det er otte år siden, at der sidst var en dansker, der vandt en gevinst på 30 millioner kroner i Lotto, men det fik en heldig aarhusianer lørdag aften lavet om på, oplyser Danske Spil.
Vinderen, som ramte de syv magiske tal, har købt sin kupon hos SuperBrugsen Solbjerg i Aarhus og her udløste en af rækkerne 1. præmien på de utrolige 30.000.000 skattefri kroner.
Udover vinderen fra Aarhus var der en heldig spiller fra Djursland vandt nemlig andenpræmien i Joker med et PLUS-abonnement. Det giver en gevinst på 1.236.487 kroner.
Og så gik de to 2x1 million kroner i Millionærgarantien til spillere, som havde købt deres kuponer i henholdsvis Min Købmand i Slagelse og Bilka i Næstved.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.
Her er ugens vindertal:
6, 8, 9, 22, 23, 26, 32
Tillægstal:
14
jn