Fortsæt til indhold

Frivillige skal sætte Ebeltofts mtb-spor på Danmarkskortet igen

Samfund
Kian Johansen

Ebeltoft I denne tid leder en gruppe af frivillige bag mountainbike-sporet i Søndre Plantage i Ebeltoft efter ligesindede, der har lyst til at tage en tørn.

"Vi forestiller os at efterlønnere, pensionister eller folk med lidt tid i overskud måske kunne have lyst til at hjælpe til med at gøre moutainbike-sporet i Søndre Plantage klar igen," siger Mona Hjarsø, der er formand for det frivillige byggelaug.

Hun tilføjer:

"Vi tilbyder del i et netværk og et fællesskab og måske sidder der nogle mænd der har lyst til at få nye bekendtskaber."

Sporet blev indviet i august 2011 i Søndre Plantage og er ca. 13 km langt. For år tilbage blev det kaldt Danmarks bedste.

Et hold frivillige påbegyndte arbejdet i efteråret og her er både ældre og de voksne fra børnefamilier i blandt.

Der arbejdes på sporet lørdag, 24. april, oplyser Mona Hjarsø.