Fortsæt til indhold

Festplads bliver til P-plads og pavillon fra krigens tid skal rives ned

Tidligere tiders samlingssted i Ebeltoft skal rives ned

Samfund
Kian Johansen

Ebeltoft Der er ikke umiddelbart nye planer for den tidligere festplads i hjertet af Ebeltoft, selvom der tidligere har været snak om en underjordisk p-plads og andre vilde planer.

"Selve pladsen skal forbedres som p-plads for at dække det stigende parkeringsbehov," fortæller Rune Asmussen, der er Teknik og miljøchef hos Syddjurs Kommune i en e-mail til Ebeltoft Folketidende.

Den gamle festpavillon blev hentet til byen i 1948. Nu rives den snart ned. Foto: Kian Johansen

"I forslaget Kommuneplan 2020, indgik det som en mulighed, at der i fremtiden kunne bygges detailhandel, på lige fod med resten af bymidten. I forbindelse med den endelige vedtagelse af KP2020, vedtog byrådet, at dette ikke skulle være en mulighed," pointerer han.

Det tidligere Kulturministeriet, som Maltfabrikken er udsprunget af, er lukket og forventes nedrevet inden sommerferien.

"De tidligere funktioner er flyttet til Maltfabrikken. Der er ingen aktuelle planer for ændringer i forhold til Aktivitetshuset," lyder det.