Fortsæt til indhold

Børnehuset i smørhullet mellem festivalerne

Der var rejsegilde på den nye institution Børnehuset Dyrehaven.

Samfund

Bøgeskoven præsenterede sig fra sin smukkeste side med nyudsprunge træer, da en lille flok politikere, embedsfolk og håndværkere fredag 7. maj mødtes til rejsegilde på Børnehuset Dyrehaven, der til efteråret skal afløse Børnehuset Eskebækparken, Asylgades Børnehus og Børnehuset Æsken.

Byggeriet har været så stort, at vi har kunnet opdele det i zoner, hvor håndværkerne har arbejdet i faste teams
Betina Brumé Haacks, projektleder

»Vi har været klar til rejsegilde i lang tid, men coronaen har sat sine begrænsninger for at forsamles,« kunne projektleder i Kommunale Bygninger Betina Brumé Haacks fortælle, lige inden pølserne var klar.

Planmæssigt byggeri

Byggeplanerne har været fulgt uden større vanskeligheder, kunne projektlederen berette.

»Og byggeriet har været så stort, at vi har kunnet opdele det i zoner, hvor håndværkerne har arbejdet i faste teams.«

Børnehuset Dyrehaven ligger lige mellem to store årlige begivenheder, Smukfest og Sølund Festivalen.

I dag er min tale kort, og jeg vil gerne drage Pippi ind i den igen og foreslå, at I får en snak over pølserne. For som Pippi siger: Hvis man er stille for længe, så visner tungen
Trine Frengler, formand Undervisnings- og Børneudvalget

Det er der taget hånd om, fortæller dagtilbudsleder Lotte Bruun Hansen.

Lars Bak og Charlotte Styver fra henholdsvis Kommunale Bygninger og Børn- og Unge. Foto: Michael Wulff

Gode erfaringer

”Vi har diskuteret det for flere år siden. Og erfaringen fra Skovhuset ved tennisbanen er gode. Børnene her har jo været de første på Bøgescenerne hver gang for at tænde mikrofonerne.”

Trine Frengler (S) fra Børn- og Ungeudvalget holdt tale som hun gjorde det, da der for et lille års tid siden var første spadestik.

»I dag er min tale kort, og jeg vil gerne drage Pippi ind i den igen og foreslå, at I får en snak over pølserne. For som Pippi siger: Hvis man er stille for længe, så visner tungen.«

Leder af Børnehuset Dyrehaven bliver Henrik Madsen (tv). Han kom med en rejsegildekrans fra børnene på hans nuværende institution Eskebækparken. Foto: Michael Wulff
Hovedindgangen til Børnehuset Dyrehaven. Foto: Michael Wulff
Rejsegilde Børnehuset Dyrehaven Skanderborg
Børnehuset får en asfalteret sti til mooncars. Bagerst i højre side af billedet kan banen skimtes. Foto: Michael Wulff
Børnehuset Dyrehaven ligger ved Sølund og står færdigt i september 2021. Dronefoto: Michael Wulff