Fortsæt til indhold

Ny varmestue åbner i Aarhus

Åbning af ny varmestue for byens socialt udsatte og hjemløse på Godsbanen i Aarhus.

Samfund
gs

Takket være et rigtig godt samarbejde med socialforvaltningen i Aarhus Kommune, har Kirkens Korshær nu åbnet dørene til en helt ny varmestue på Godsbanen. Det fortæller Kirkens Korshær i en pressemeddelelse, hvor de også meddeler, at varmestuen er flyttet fra Nørre Allé 25, i centrum af Aarhus, til helt nye lokaler på Godsbanen ved den grønne kile.

Højt til loftet

»Vi er meget taknemmelige for at kunne give brugerne af vores varmestue et helt nyt sted, hvor der er højt til loftet og store lyse rum. På Godsbanen har vi fået mange flere kvadratmeter at være på og adgang til et stort udeareal med en fantastisk træterrasse,« fortæller Per Meldgaard Andersen, leder af Spor 7. Han fortsætter:

Vi er HJEM, i alle ordets betydninger, for dem der ikke har andre steder at gå hen.
Per Meldgaard Andersen, leder af Spor 7

»På varmestuen tilbyder Kirkens Korshær et varmt måltid mad, et bad og rent tøj - basale behov som er livsnødvendige. Men vigtigst af alt møder vi mennesker i øjenhøjde, vi er HJEM, i alle ordets betydninger, for dem der ikke har andre steder at gå hen.«

Den nye varmestue blev indviet 12. maj.

Lyt herunder til Lokalavisen Aarhus’ podcast om hjemløse Allan Jensen fra Aarhus.