Fortsæt til indhold

Nye bord-bænkesæt til krolfbane

Krolfbanen på Mosevej i Hammel har fået nye bord-bænkesæt for 20.000 kroner.

Samfund
csj

Hammel GF har modtaget donationer fra Velux Fonden og Nordea Fonden på henholdsvis 15.000 kroner og 5.000 kroner til indkøb af nye bord-bænkesæt til krolfbanen på Mosevej.

»Det er fantastisk dejligt at modtage sådanne donationer, så vi får økonomi til at investere i nyt. Det gamle holder jo ikke evigt. Derfor en stor tak til både Velux Fonden og Nordea Fonden for de mange penge,« lyder det i en pressemeddelelse fra Hammel GF, Motion Unge Ældre.

Velux Fonden er en almennyttig fond, som i 2020 uddelte 314 millioner kroner til godgørende formål.

Nordea Fonden støtter projekter, der fremmer gode liv inden for fire områder: Sundhed, motion, natur og kultur. I 2021 forventer fonden at uddele cirka 380 millioner kroner - hvoraf altså de 5000 er gået til Hammel GF.