Fortsæt til indhold

Kommunen inviterer til workshops om trailcenter

Samfund
cns

Vil du være med til at sætte dit præg på det nye trailcenter ved Fælleden? Så vil Skanderborg Kommune meget gerne høre fra dig.

Kommunen er således vært for to workshops, hvor du sammen med forskellige brugergrupper kan være med til at afdække de forskellige behov og ønsker til trailcentrets konkrete placering, form, indretning og funktioner. Det fremgår af en pressemeddelelse.

På baggrund af input fra Workshop 1 tegner Cubo Arkitekter et skitseforslag, som vil blive præsenteret og kvalificeret i dialog med brugerne i Workshop 2.

På grund af forsamlingsloft er der begrænsning på antal deltagere.

Workshop 1 om trailcenter 27. maj 2021 kl. 17-19.30: Brugerdialog om behov, funktioner og placering. Tilmelding senest onsdag 26. maj.

Workshop 2 om trailcenter 15. juni kl. 17-19.30: Præsentation af skitser og tilpasning. Tilmelding senest mandag 14. juni)

Du finder links til tilmelding på kommunens hjemmeside.

Trailcenteret skal placeres på Fælleden i Skanderborg.