Fortsæt til indhold

Hotel Julsø: Fire projekter i spil

Økonomiudvalget i Skanderborg Kommune tager hul på byggeplanerne for et nyt Hotel Julsø, hvor blandt andre projekter fra aarhusianske arkitektfirmaer er i spil.

Samfund

Fire projekter er i spil i forhold til det nye Hotel Julsø i Ry, der skal opføres i stedet for det nu nedbrændte hotel for foden af Himmelbjerget i Skanderborg Kommune. Den kommunale administration, der har foretaget ’papirarbejdet’ i sagen, har udarbejdet et skriv om hvert enkelt af de fire projektet, og umiddelbart er det et projekt fra det aarhusianske arkitektfirma E+N, der synes at have de bedste kort på hånden. To andre aarhusianske arkitektfirmaer samt et enkelt fra Ry har dog også tegnet projekter, der er i spil.

Det er økonomiudvalget og senere byrådet i Skanderborg Kommune, der med med indflydelse fra diverse myndigheder og interesseorganisationer kommer frem til, hvad der kan gives tilladelse til på søbredden.

Økonomiudvalget har på sit møde 16. juni i øvrigt inviteret Kristina Ceravolo, Hotel Julsø og Jørgen Nielsen, Topas Explorer Group, der står bag byggeprojektet.

E+N Arkitekter mener, at Hotel Julsø skal se således ud.
Arkitektfirmaet Sten Hassager Petersens bud på det nye Hotel Julsø.
Arkitektfirmaer AART har begået følgende bud på et nyt Hotel Julsø.
Det nye Hotel Julsø ifølge Cubo Arkitekter fra Aarhus.