Fortsæt til indhold

Advarer: Risiko for skybrud og tordenvejr for store dele af landet

Samfund
jn

Igen tirsdag kan landet blive ramt af voldsom regn i form af skybrud ledsaget af tordenbyger, oplyser DMI, som varsler kraftige byger i eftermiddagstimerne og over Østjylland, Fyn samt Sjælland og Lolland/Falster.

I de områder er der lokalt risiko for tordenbyger og skybrud, som kan give op til 15-20 mm. regn i løbet af 30 minutter.

Det er et lavtryk over den nordlige del af Vesterhavet, som bevæger sig langsomt mod øst, der er årsagen.

Du kan se, om dit område er i risiko for at blive ramt af skybrud i dag på DMIs varsel HER

Allerede onsdag ser det ud til, at der kommer mere stabilt og varmt vejr til.