Fortsæt til indhold

Adgangsvej til Høj Stene lukket: Vildtet er skræmt væk

Skibssætningen Høj Stene er så populær, at den ene af to adgangsveje er blevet lukket

Samfund
jr

Skibssætningen Høj Stene tæt på Gudenåen ved Vejerslev er et populært udflugtsmål. Alene i påsken var der omkring 2.500 besøgende, der gerne ville opleve skibssætningen i skoven ved Ormstrup Gods.

Den stærkt forøgede trafik overalt i skoven både slider på området og skræmmer vildtet væk, oplyser Favrskov Kommune på sin hjemmeside. Ormstrup Gods efter derfor efter aftale med Moesgaard Museum og Favrskov Kommune lukket for adgangsvejen fra Borrevej.

Fremover kan man kun komme til Høj Stene ved at parkere ved Kongensbro Kro og derefter gå turen på Trækstien langs Gudenåen. Med lukningen af adgangsvejen fra Borrevej er det samtidig ikke længere muligt at medbringe sin hund, fordi det ikke er tilladt at færdes med hund på trækstien.

Lågen og stien via Borrevej blev oprindeligt anlagt for at lave en kortere rute for handicappede og gangbesværede.