Fortsæt til indhold

Sti og stoppested vigtigere end ekstra bybus

Samfund

Politikerne i Skanderborg Kommune har et stykke tid pønset på at indsætte en ekstra bybus, der skulle betjene industriområderne i Stilling og forbinde disse med Skanderborg. Men en dialog med virksomhederne i området har vist, at det er der faktisk ikke den store brug for.

»Til gengæld er der et ønske om ekstra stoppesteder, fx ved rundkørslen mellem Kamstrup og Herredsvej. Vi er også blevet opmærksomme på en sti, der løber fra Stilling Station og til industriområderne langs banen. Så nu kigger vi på, om vi kan give den sti en opgradering,« fortæller Claus Leick (SF), formand for Miljø- og Planudvalget.