Fortsæt til indhold

Thomas Arnoldsen forlænger med Skanderborg Aarhus Håndbold

Samfund
sas

Skanderborg Aarhus Håndbold har forlænget med det 19-årige stortalent Thomas Arnoldsen frem til sommeren 2023. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

I sin blot anden ligasæson er Thomas Arnoldsen for alvor trådt i karakter som en af de bærende kræfter i angrebsspillet på Skanderborg Aarhus holdet, hvor han på venstre backen gør det særdeles svært for de fleste forsvar.

Senest kvitterede han for træner Nick Rasmussens tillid med seks scoringer i sejren over SønderjyskE, heraf det afgørende mål i kampens sidste sekunder.

Thomas Arnoldsen er en hjørnesten, hvorfor vi er specielt tilfredse med, at vi har kunne fastholde Thomas minimum indtil 2023.
Mads Lind

Thomas Arnoldsen er et af de største talenter i europæisk håndbold, og vejen fra ungdomsspiller til kommende international stjerne har været krydret med landskampe for flere U-landshold.

Senest deltog Arnoldsen i sommerens U19-EM i Kroatien, hvor holdet opnåede en flot 5. plads i turneringen.

I forbindelse med kampen på udebane mod Lemvig-Thyborøn kunne direktør Mads Lind oplyse, at Skanderborg Aarhus Håndbold har sikret sig forlængelse af aftalen med Thomas Arnoldsen:

»En af vores visioner for Skanderborg Aarhus Håndbold er at skabe et powerhouse for unge talenter og samtidig fastholde og klargøre dem til en karriere på øverste hylde. Thomas Arnoldsen er en hjørnesten, hvorfor vi er specielt tilfredse med, at vi har kunne fastholde Thomas minimum indtil 2023. Vi glæder os til at fortsætte samarbejde med Thomas og følge hans udvikling.«