Ny førsteplads til Skanderborg Kommunes rygestopindsats
Skanderborg Kommune er endnu engang den kommune i landet, der tiltrækker den største andel af rygere til kommunale rygestopforløb. Det fremgår af en årlig opgørelse fra Stoplinjen og Kræftens Bekæmpelse.
I 2020 lykkedes det Skanderborg Kommune at få 327 af kommunens rygere på et kommunalt rygestopforløb.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Det svarer til fire procent af alle rygere i kommunen, og dermed fastholder Skanderborg Kommunen den førsteplads, de har indtaget siden 2017.
»Rygning har en kæmpe indvirkning på folkesundheden og resulterer i tab af gode leveår. Derfor har vi et ønske om at nedbringe antallet af ryger i kommunen. I det lys er det er utroligt glædeligt, at vores tilbud bliver taget så godt imod,« siger Tage Nielsen der er formand for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.
Rygning har en kæmpe indvirkning på folkesundheden og resulterer i tab af gode leveår. Derfor har vi et ønske om at nedbringe antallet af ryger i kommunen. I det lys er det er utroligt glædeligt, at vores tilbud bliver taget så godt imod.Tage Nielsen der er formand for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.
Røgfri rollemodeller
Ud af de 327 rygestopdeltagere havde ca. en tredjedel hjemmeboende børn, under 18 år. Det gør dem til en særlig vigtig målgruppe, ifølge Birgit Bøtker, rygestoprådgiver i Skanderborg Kommune.
»Når vi hjælper forældre med at kvitte smøgerne, bidrager det til,at færre børn udsættes for passiv rygning, og det kan faktisk også være med til at forebygge rygestart. Vi ved, at børn, hvis forældre ryger, er mere tilbøjelige til selv at begynde at ryge senere i livet. Derfor er det med forebyggelsesbriller særdeles godt, at vi når ud til så mange forældre, så de kan blive røgfri rollemodeller.«
Af de 327 kursusdeltagere der deltog i et kommunalt rygestopforløb i 2020 var 85% af dem, der gennemførte forløbet,røgfri ved kursets afslutning.