AD Ryomgårds center får penge
Udvalget for plan, udvikling og kultur besluttede på deres møde den 11. august 2021, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 skulle arbejdes for at tilføje midler til etableringen af et Kultur- og fritidscenter i Ryomgård, for at aktiviteter fra Posthuset kan indgå i det nye center.Da der i forbindelse med budgetforliget ikke blev afsat penge til formålet, fremlægger Administrationen andre forslag til finansiering.
Sagsfremstilling Som Udvalget for plan, udvikling og kultur blev orienteret om den 11. august 2021, har Administrationen i juli 2021 afholdt et møde med IF Midtdjurs og Ryomgård Distriktsråd med henblik på at undersøge muligheden for at flytte aktiviteterne fra det gamle posthus til kultur- og fritidscentret. Posthuset fungerer som et kulturhus drevet af frivillige, men en lang række aktiviteter, såsom bogcafé, whist i Ældresagen, aftenskoleundervisning, foredrag og koncerter.Kulturhusaktiviteterne i Posthuset kan blive en del af det nye kultur- og fritidscenter, ved at anvende 78 m2 i det kommende kultur- og fritidscenter, der i dag er planlagt til mødelokaler. Lokalerne vil da kunne anvendes til ugentlige aktiviteter som bogcafé og whist, samt i mindre omfang kontorfaciliteter. Ved større arrangementer vil man kunne benytte sale i det øvrige byggeri.Ryomgård Distriktsråd anvender i dag de kommunale lokaler i Posthuset gratis. Distriktsrådet vurderer det som nødvendigt for at kunne flytte aktiviteterne, at de får gratis adgang til de 78 m2 til kulturhusaktiviteter. De ser ikke problemer i at betale et mindre gebyr for anvendelse af byggeriets sale ved større arrangementer.IF Midtdjurs har oplyst, at de har budgetteret med indtægter på 45.000 kr. årligt fra de lokaler, hvor aktiviteterne fra Posthuset skal placeres. Man er åbne for eventuelt at erstatte en årlig lokaleleje med betaling af et engangsbeløb. Lokalerne udgør 78,4 m2, svarerne til 10,4% af byggeriet. 10,4 % af det samlede anlægsbudget på 8,8 mio. kr. inkl. moms udgør 916.804 kr. Idet Syddjurs Kommune allerede har ydet 1,4 mio kr. til det samlede byggeri, vil en 100% kommunal finansiering af de 78,4 m2 medføre en udgift på 746.700 kr. inkl. moms. Men den kommunale momsafløftning vil dette medføre en nettoudgift på 619.761 kr.Ved en sådan model vil de aktiviteter fra Posthuset, der skal flyttes til de større sale i kultur- og fritidscentret blive en del af Syddjursmodellen. Det vil sige, at der i 2021-priser skal betales 56 kr. i gebyr per time for en multisal, og cirka 86 kr./time for en idrætshal. Dette vil i henhold til Syddjursmodellen udløse et tilskud per time på godt 200 kr. plus gebyr til IF Midtdjurs. Ryomgård Distriktsråd skønner, at der årligt vil være behov for at booke omkring 190 timer i Midtdjurshallens øvrige faciliteter.Det forventes af hallerne, at de vedligeholder det samlede halkompleks ved de indtægter, de får blandt andet via aktivitetstilskud, også selvom dele af byggeriet ikke udløser kommunalt tilskud. Ryomgård Distriktsråd ser ikke et problem i at der skal betales et sådant gebyr for posthusaktiviteterne, og IF Midtdjurs vurderer, at byggeriet vil kunne vedligeholdes gennem en sådan betaling.
Vurdering
Administrationen vurderer, at anlægsmidlerne vil understøtte at de mange aktiviteter der lige nu foregår i Posthuset kan fortsætte i det nye kultur- og fritidscenter. Dette er i tråd med Udvalget for plan, udvikling og kulturs beslutning den 11. august 2021.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Udgifterne ved, at kommunen finansierer de yderligere 78,4 m2 anlæg, som skal anvendes til implementering af aktiviteter fra Posthuset, vil udgøre 619.761 kr. netto. Der er i anlægsbudgettet afsat en pulje til medfinansiering af kulturelle investeringer. Der er afsat 1. mio kr. i 2022, 3. mio. kr. i 2023 og 1 mio. kr. i hver af de efterfølgende år.På nuværende tidspunkt er disponeret 1,0 mio. kr. af puljen i 2022 til en Kultur- og Bevægelsespark ved Kolind+. Det er dog usikkert i hvilket omfang projektet vil blive realiseret i 2022. Derudover har Fregatten Jylland præsenteret et forslag til udvikling af bygningerne, hvor der på nuværende tidspunkt foregår fundraising hos fonde og som kan medføre en ansøgning til ByrådetAf titlen på bevillingen fremgår, at der er tale om en medfinansiering, og altså ikke udbetaling af det fulde beløb. Hvor stor en procentdel, der kan ydes som medfinansiering er imidlertid ikke fastsat. Administrationen foreslår derfor Udvalget for plan, udvikling og kultur at yde et tilskud op til netto 619.761 kr. til projektet, og at Udvalget for plan, udvikling og kultur fastsætter det præcise beløb. Bevillingen kommer til udbetaling i 2022, såfremt der er ledige midler i dette budgetår, ellers i 2023.
Indstilling
Udviklingsdirektøren indstiller til Udvalget for plan, udvikling og kultur, at der bevilges et tilskud fra puljen til medfinansiering af kulturelle aktiviteter til projektet, og at Udvalget beslutter størrelsen af tilskuddet