Fortsæt til indhold

Sundhedsministeriet sænker smittegrænse for coronatiltag: Sender 17 kommuner i fare

Grænserne for, hvornår der skal indføres lokale tiltag ved høj smitte i kommuner og sogne, sænkes.

Samfund

Der skal sættes tidligere ind ved lokale smitteudbrud, vurderer epidemikommisionen.

Derfor har man vedtaget fra på mandag at nedsætte grænseværdierne for, hvornår en kommune skal indføre lokale tiltag mod en høj smitte med coronavirus. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Grænserne ændrer sig således:

  • Grænsen for incidensen i kommunerne sænkes fra 500 til 400 smittede per 100.000 indbyggere.
  • Grænsen for incidensen på sogneniveau sænkes fra 1.000 til 800 smittede pr. 100.000 indbyggere.
  • De øvrige grænser for minimumsantal smittede og positivprocent fastholdes.

I øjeblikket er der 17 danske kommuner, der ligger over incidensgrænsnen med 400 smittede ifølge Statens Serum Institut. Blandt andet Skanderborg og Ishøj. Se den samlede liste nederst i artiklen.

1. september i år udfasede man den model, hvor sogne og kommuner ved overskridelse af en incidensgræsne automatisk lukkede ned, nu er det i stedet de lokale tiltag - især målrettet skoler, SFO’er og fritidstilbud, der sættes i værk, hvis en kommune eller et sogn rykker over grænsen.

Eksempelvis som det i disse dage er sket i to sogne i Aarhus.

Kommunerne der fra mandag ligger over grænseværdierne er:

  • Gentofte
  • Nordfyns
  • Solrød
  • Glostrup
  • Ishøj
  • Hillerød
  • Rudersdal
  • Sorø
  • Ballerup
  • Fredensborg
  • Skanderborg
  • Dragør