Fortsæt til indhold

Indkalder til nyt pressemøde: Dagens smittetal er årets højeste

Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde onsdag eftermiddag - antallet af nysmittede med corona når årets højeste niveau.

Samfund
sbl

Med 4426 nye smittede når onsdagens tal det højeste niveau siden december sidste år. Ni danskere er afgået ved døden med coronavirus, og antallet af indlæggelser falder også med ni fra tirsdag. I alt er 435 danskere indlagt med coronavirus.

I dag onsdag har Folketingets Epidemiudvalg holdt et møde, der potentielt set kan betyde nye restriktioner, der skal dæmme op fra den stigende smitte.

Sundhedsministeriet har samtidig indkaldt til pressemøde kl. 16.00 på baggrund af den stigende smitte, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.