Flertal i epidemiudvalg: Skolebørn sendes hjem
Elever i folke- og privatskoler sendes hjem indtil 5. januar, oplyser undervisningsminister.
Danske skoleelever i både folkeskolen og private skoler skal sendes hjem.
Det har Folketingets Epidemiudvalg vedtaget onsdag, oplyser undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.
Et flertal i udvalget, der består af repræsentanter fra Folketingets partier, er blevet enige om at sende eleverne hjem fra onsdag 15. december 5. januar 2022.
Der er dog ikke tale om en forlænget ferie - der vil stadig blive lavet onlineundervisning, siger ministeren til DR.
»Vi ved, at det er svært for de mindste børn at få onlineundervisning, og jeg vil understrege, at for forældre, der er i arbejde eller er erhvervsdrivende, har man mulighed for at få nødpasning af sine børn, også hvis man arbejder hjemmefra,« siger hun.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen har indkaldt til pressemøde onsdag aften kl. 18.30, og du kan følge det her på Lokalavisen.dk.