Fortsæt til indhold

Elmehøj og Den Gule Villa er nu helt jævnet med jorden

Snart er der helt bart på hjørnet mellem Banealle og Anbækvej i Hammel

Samfund

Hammel Som Lokalavisen Favrskov tidligere har fortalt, fandt nedrivningen af Den Gule Villa på hjørnet mellem Banealle og Anbækvej sted i uge 46. Den er nu helt væk, og Elmehøj Plejecenter er også så godt som borte.

Avisens dronefotograf, Michael Wulff, har på billedet øverst til artiklen her dokumenteret den halvfærdige nedrivning af bygningerne, som rummer en fin lokalhistorie (få dage senere var også resten af Elmehøj væk, hvilket du kan se nedenfor).

Related content

Den Gule Villa, som oprindeligt var hvid, blev bygget i 1910 af skotøjsgrosserer Johannes Jensen. Det blev senere til Villa Solhjem, de gamles hjem, som var kommunens første alderdomshjem.

Blev til ungdomsskole

I 1949 overtog den 37-årige husholdningslærerinde Karen Banke Larsen huset. Hun startede ungdomsskole for 22 piger.

Fra 1955 havde Rasmus og Gerda Enemærkevar piger i ungdomsskole om sommeren og drenge om vinteren. Ægteparret byggede ny skole ved siden af villaen - det er den, som senere blev til Elmehøj Plejecenter. I 1968 slog den nye skole dørene op for både piger og drenge på samme hold.

Villaen blev så til skolens kontor. Sådan fortsatte det helt frem til 1990, hvor efterskolen flyttede ud til sin nuværende placering på Finlandsvej.

Alderdomshjem, skole og rædselshus

Uvis fremtid

Herefter overtog kommunen altså skolens lokaler og indrettede dem til plejeboliger.

Siden har villaen huset flere forskellige ting, såsom et værested for sindslidende, ligesom den har huset flygtninge og Røde Kors-café.

Hvad fremtiden bringer for stedet, er endnu ikke besluttet.

Elmehøj er i for dårlig stand til at bevare

Farvel til Elmehøj

”Det bliver helt vildt og urealistisk”