Tusindvis af følgere, få hundrede medlemmer: Fundamentets stifter undrer sig

I det bagerste hjørne af en masse gule bygninger på Søren Frichs Vej ligger Fundamentet, en organisation, der støtter og rådgiver sårbare unge.

Steffen Rasmussens sorte labrador, Ramses, trisser rundt blandt de mange frivillige og unge derinde, som har samlet sig til julehygge i huset. På et langbord i midten af det store fællesrum ligger der gaver i massevis. Alle sammen doneret fra må og få, så ingen går juleaften i møde uden en julegave.

Hvert eneste år får Steffen Rasmussen hovedbrud lige omkring jul, da Fundamentets medlemstal, der skal ramme 300 inden nytår, altid er tæt på smertegrænsen:

»Hvis jeg beder om donationer, er det ikke et stort problem. Min rekord er 60.000 kroner på to døgn. Men så snart det handler om medlemskaber, sker der intet,« siger Steffen Rasmussen, der også fungerer som konstitueret leder i organisationen.

Ingen medlemmer, ingen støtte

Fundamentet er en velgørende organisation, der er nødsaget til at nå et fastlagt medlemstal på minimum 300 om året. Dette skyldes de skattemæssige fordele, som private virksomheder, der støtter, får:

»Hvis en organisation når en vis størrelse, skal man have 300 medlemmer for at leve op til statussen som velgørende forening hos skat. Har du det, har du adgang til fordele, eksempelvis sponsorer, der får bedre fradragsmuligheder. Og dem er vi afhængige af,« fortæller stifteren.

Dette er der ikke noget odiøst i - at organisationer har behov for støtte. Det, der undrer Steffen Rasmussen, er, kampen for at skaffe medlemmerne:

»Vi har 5.800 følgere på Facebook, og jeg har 10.000 på min egen profil, så hvorfor er det så svært? Vi har et konkret formål, og vi har masser følgere, så hvorfor melder de sig ikke ind? Hvad skal der til for, at man har lyst til at binde sig til de penge hver måned? Det er ned til 12,5 kroner per måned. Det er jo ikke voldsomt,« siger han undrende.

Hvem kommer i huset?

Fundamentet er et velbesøgt sted. Og ifølge Steffen Rasmussen skyldes det, at organisationen har ramt en gruppe, som ikke har så mange andre steder at finde ro og støtte:

»Der kommer flere og flere unge hernede. Vi har fundet en niche, der ikke hedder udsatte, men sårbare unge. En kæmpe gruppe, der ikke ved, hvor de skal gå hen. Forskellen er, at udsatte er misbrugere, udadreagerende og sådan noget. Sårbare unge er for eksempel angste, deprimerede og ensomme,« forklarer Steffen Rasmussen og fortsætter:

»Der kommer cirka 50 herned om dagen. De er alle i terapi og taler ofte med personalet individuelt.«

Ifølge Steffen Rasmussen besøger 125 unge huset på Søren Frichs Vej, som personalet er på fornavn med, om ugen. Resten er nye, der kommer til. Og efterspørgslen er til at tage og føle på:

»Jeg får fire-fem henvendelser om dagen. Det er hårdt, når jeg er nødt til at afvise nogen. Hver gang, jeg siger nej, sidder der en ung, der endelig har fundet et sted, personen gerne vil være. Og jeg kan ikke sige, hvornår de kan komme til, for dem, der er her, må blive, så længe de har brug for det.«

Optag hver eneste uge

Hvad har du gjort for at finde ud af, hvorfor folk ikke melder sig ind?

»Jeg har lavet en masse opslag på de sociale medier og spurgt hvorfor. Det er også sådan, jeg får frivillige og organisationer med, og dér er det aldrig noget problem at skaffe hjælp. Men så snart det handler om medlemmer, er der noget, der slukker,« fortæller Steffen Rasmussen, der dog også nævner en metode, der virker en smule bedre end at skrive opslag:

»Når jeg laver videoer, der forklarer problemet, virker det bedre. Sidst fik jeg 20 medlemmer ud af sådan en video. Og det er dejligt, men det er jo ikke nok. Jeg havde håbet på 400.«

I skrivende stund har Fundamentet netop ramt de vigtige 300 medlemmer, og hovedbruddet er endnu engang syet sammen i sidste øjeblik. Men stifteren håber, at det snart bliver anderledes:

»Jeg vil gerne have flere, også for ikke at skulle tænke på det hvert år. Når jeg er oppe over de 700 medlemmer, er jeg glad. Der er et budskab i, at der er den støtte, jeg føler, vi burde få. Dem, der er hernede, har brug for stabilitet. De har brug for at føle, at det er et sikkert sted. Og jeg optager nogen nye hver uge. Det siger noget om behovet, synes jeg.«