Fortsæt til indhold

Umuligt at overse nyt fodgængerfelt i Hammel

Fodgængerne har fået bedre forhold ved Fotorama

Samfund

Er det mon Danmarks bredeste fodgængerovergang, som Hammel fik sig i sidste uge?

Bred er den i hvert fald.

Den svinger sig hele vejen rundt i hjørnet ved gågadens begyndelse ved Fotorama.

Det glæder formanden for Hammel Handel, Lise Reese, at sikkerheden nu er blevet højnet.

”Det er vi rigtig glade for. Det har jo nogle gange været livsfarligt. Vi har mange gangbesværede, som også skal kunne færdes trygt i midtbyen. Og så synes jeg desuden, at det er lavet rigtig pænt, og at dialogen med kommunen har været god,” siger Lise Reese.

924800#Går du også i fodgængerfelter, der ikke er der_

Ser ud til at virke

Den nye fodgængerovergang er i den grad ikke til at overse.

Få dage efter anlæggelsen ser det da også ud til, at bilisterne respekterer den, fortæller Betina Sølvsten, der ejer Grill83:

”Bilerne stopper virkelig op, så det er rigtig godt. Min egen søn går selv over der, så nu behøver jeg måske ikke at have helt så bankende hjerte, når han går hjemmefra.”

Samtidig med anlæggelsen af fodgængerfeltet er der også kommet nye p-pladser på Østergade og Voldbyvej.

927365#Hva’ ’helle’ er overgangen på Stadionvej i Hammel

1410088#_Min far blev torpederet af en bil_

5655346#Flagstængers udflugt forbi