Fortsæt til indhold

25 års buskørsel uden nævneværdige skader

Erfaren chauffør fejrer jubilæum hos De Grønne Busser i Hinnerup.

Samfund
jr

Poul Kjærholm har i morgen, 6. januar 2022, været ansat i 25 år ved De grønne Busser i Hinnerup.

Poul har i løbet af årene kørt på 14 forskellige ruter i Midttrafiks regi, specialbuskørsel i Silkeborg og omegn samt turistkørsel, så han har været og er en meget alsidig chauffør, som har trådt til, når der skulle hjælpes på andre ruter eller anden kørsel.

Udover at have kørt bus det meste af tiden har han også været tilknyttet værkstedet som mekaniker, og han har i en kortere periode været tillidsmand for sine kollegaer.

Poul har gennem tiden levet op til firmaets politik for god kundebetjening og service og leveret en sikker og behagelig kørsel, fortæller Kim Nielsen, medindehaver af De grønne Busser.

Poul har ikke haft nævneværdige skader, og det er der ikke mange, der kan prale af efter så mange år buskørsel, lyder det fra arbejdsgiveren, som ønsker Poul stort tillykke med jubilæet.