DF rykker minister: Hvad sker der med Stilling Station?
Hvorfor er der ikke sat gang i arbejdet med at genåbne Stilling Station?
Det spørgsmål har Folketingets Transportudvalg efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF) stillet transportminister Benny Engelbrecht (S).
”Jamen, jeg har stillet spørgsmålet, fordi jeg undrer mig over, at der ikke sker noget vedrørende Stilling Station. Med al respekt for projektet, så er det altså ikke det mest komplicerede af slagsen. Jeg har selv været på stedet og set på forholdene, da jeg besøgte DF’s byrådsmedlemmer i Skanderborg. Derfor har jeg bedt ministeren om en status,” forklarer Hans Kristian Skibby og tilføjer:
”For DF er det vigtigt at sikre, at Stilling ikke lider samme skæbne som Laurbjerg, der blev pillet ud af aftalen og ikke får noget trinbræt.”
Borgmester Frands Fischer (S) er glad for rykkeren.
Banedanmark vil løbe fra aftale med kommunen
Det ligner grønt lys fra Christiansborg til Stilling Station