Fortsæt til indhold

Restriktioner forlænges: Coronapas, pladsbillet og mundbind fortsætter i den kollektive trafik

Onsdagens pressemøde bar præg af løftede restriktioner for kulturlivet, men i den kollektive transport forlænges kravene frem til 1. februar.

Samfund
sbl

Onsdag besluttede Folketingets Epidemiudvalg at ophæve en række coronarestriktioner inden for kulturlivet.

Men den offentlige transport kører fortsat med coronarestriktioner, efter udvalget besluttede at forlænge restriktionerne på området frem til 1. februar.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at der fortsat vil være krav om mundbind eller visir i al offentlig transport, forbud mod indtagelse af alkohol i busser samt et krav om coronapas i fjernbusser, InterCity- og InterCityLyn-tog, hvor kravet om pladsbillet også forlænges.

Passagerer, der rejser med regionaltog, skal både have gyldigt coronapas og pladsbillet ud over den almindelige billet.