Fortsæt til indhold

Savner »kvalificeret kritik« fra medierne

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er kommet med en markant udmelding søndag i TV 2-programmet Presselogen.

Samfund
af

Under corona-epidemien og krisen, der uundgåeligt har fulgt med, har direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, savnet »kvalificeret kritik« fra den danske journaliststand.

Den markante udmelding kommer fra Brostrøm i TV 2-programmet Presselogen.

I den forbindelse opfordrer Sundhedsstyrelsens direktør ifølge TV 2 derfor de danske medier til at opgradere fagjournalistikken på sundhedsområdet.

»For hvis man virkelig vil give mig og Sundhedsstyrelsen kvalificeret modspil, kræver det, at journalister kan begrave sig lidt mere i stofområdet, ellers kan man ikke se skoven for bare træer,« siger Søren Brostrøm, der til tider ligeledes har savnet et større »helikopterperspektiv« fra medierne side, eftersom myndighederne også har været udfordret af ufuldstændig viden i en krisesituation.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal holdes oppe på det, vi siger. Og der har været zigzagkurs og så videre … Men nogle gange har jeg savnet, at medierne også havde det her helikopterperspektiv, hvor man også kigger lidt på, at vi faktisk har stået med ufuldstændig viden og handlet i en krisesituation. Men det undskylder selvfølgelig ikke, at vi også skal være præcise i vores kommunikation,« siger Brostrøm.