Stor opbakning til Egegårdsløbet i flot vejr
Der var ikke rigtig nogen undskyldning for at blive hjemme, for maj-solen skinnede lunt og lækkert ned over Rønde torsdag aften, da Egegårdsløbet blev skudt i gang.
Eller rettere talt i gang. For løbet startede traditionen tro med børneløbet for børn under 10 år, og derfor talte en stor gruppe løbeglade unger ned fra 10, da klokken nærmede sig 18.30, og da de nåede 1, stormede de ned ad den let stejle sti igennem byparken.
Heldigvis holdt alle sig på benene og godt fem minutter senere havde de første vakse børn tilbagelagt den en kilometer lange rute.
Herefter gik starten i de voksne rækker på ruterne 4,3 kilometer og 7 kilometer.
Først over målstregen blev nedenstående:
4,3 km dame: Yuan Otska i tiden 20:18. 4,3 km herre: Jakob Langkilde i tiden 19:59,
7 km dame: Karen Ehrenreich i tiden 24:08. 7 km herre: Jacob Dybdahl i tiden 23:55.
Ialt deltog 14 børn, 100 løbere på 4,3 km løb, 17 på 4,3 km gang og 114 løbere på 7 km.