Fortsæt til indhold

»Tiden er ikke til at lempe restriktioner«: Professor mener ikke samfundet kan følge med

Godt nok lød meldingen mandag fra statsminister Mette Frederiksen (S), at tiden var inde til at genoverveje tilgangen til epidemien herhjemme. Men over for TV 2 gør Hans Jørgen Kolmos det klart, at han ikke mener, at tiden er inde til at slippe bremsen helt.

Samfund
af

Der blev tirsdag registreret et rekordhøjt antal smittede herhjemme.

33.493 smittetilfælde registreret på en enkelt døgn for at være helt præcis. Det højeste antal nogensinde under epidemien.

Til gengæld er der i løbet af den seneste tid sket er bemærkelsesværdigt fald i antallet af smittede, der er så alvorligt medtagede at de skal indlægges på intensiv.

Godt nok er de i øjeblikket 810 indlagte patienter det højeste antal til dato i vinterperioden, men antallet af intensiv-patienter og respirator-brugere er derimod på det laveste niveau i flere uger. Rundt om på landets intensivafdelinger ligger 49 patienter, mens kun 29 af dem har brug for hjælp fra en respirator.

Til TV 2 pointerer Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, at selvom de aktuelle rekordhøje smittetal i øjeblikket ikke ligefrem belaster sundhedsvæsenet, så påvirker de mange smittede alligevel samfundet, fordi de skal i isolation og derfor ikke kan stemple ind på arbejde.

Godt nok lød meldingen mandag fra statsminister Mette Frederiksen (S), at tiden var inde til at genoverveje tilgangen til epidemien herhjemme – men overfor TV 2 gør Hans Jørgen Kolmos det klart, at han ikke mener, at tiden er inde til at slippe bremsen helt.

»Jeg mener ikke, at tiden er til at lempe yderligere, og det skyldes, at vi kommer til at se rigtig mange smittede og dermed mange hjemsendte,« siger Hans Jørgen Kolmos, der derfor ikke mener, at samfundet vil kunne følge med, hvis smitten får løse tøjler.

»Hvis vi forestiller os Magnus Heunickes grønne og orange kurver, så kan vi nu overføre dem til samfundet, snarere end sundhedsvæsenet,« siger professoren, der forudser, at danskerne ikke har været vidne til de højeste smittetal endnu.