»Om fællesrådene skal styrkes? Ja, selvfølgelig skal vi det!«

»Fællesrådene skal styrkes.«

Det var udmeldingen fra borgmester Bundsgaard (S) i et interview her i Lokalavisen for nylig.

Det skal blandt andet ske gennem en bedre erfaringsudveksling mellem de lokale fællesråd og kommunens forvaltninger.

Lokalavisen Aarhus har foretaget en rundringning til nogle af fællesrådsformændene i den vestlige del af kommunen, og de er overvejende positive over for udmeldingen, men savner nogle mere konkrete forslag til styrkelsen.

Formand for Fællesrådet for Sabro-Fårup, Ib Jensen:

»Altså, der er da fint at ville styrke fællesrådene, men hvordan tænker man, at den styrkelse skal ske? Og hvordan kan vi sikre, at der er den legitimitet hos os fællesråd, som ikke er demokratisk valgt på den måde? Herude i Sabro kunne vi godt tænke os en mere helhedsorienteret plan for vores område i stedet for man laver lokalplan for lokalplan for lokalplan. Her ville det være dejligt, hvis der var lidt større lydhørhed og forståelse fra kommunens side. Det, vi ønsker os, er, dybest set en tættere og mere ligeværdig dialog baseret på gensidig respekt,« siger han og fortsætter:

»Vi er helt på det rene med, at det i sidste ende er byrådet, der bestemmer, og det er jo ikke sådan, at vi tror, at vi bare kan få alt. Men vi kunne godt ønske og nogle flere kontinuerlige møder med kommunen og politikere.«

I Brabrand-Årslev er man gået skridtet videre og fået arrangeret møde med borgmesteren. Derudover har fællesrådsformand Chresten Ibsen besøgt planafdelingen i Teknik og Miljø-forvaltningen for at lære dem bedre at kende og forstå processerne bedre.

»På den måde håber jeg, vi kan udvikle på borgerinddragelsen. Den er - som den fungerer i dag - ikke i mål. Måske endda langt fra. Der er store forskelle på områderne og deres borgerdrevne engagement. Men vi vil gerne være proaktive og på den måde nemmere at samarbejde med. Vi vil gerne være på forkant med vores byudvikling ved selv at tegne nogle af stregerne for, hvordan Brabrand-Årslev skal udvikle sig i de næste 5, 10 og 50 år,« siger Chresten Ibsen.

Ros til kommunen

Klaus Bendixen er formand for Hasle Fællesråd, og han roser samarbejdet med kommunen, som ifølge ham er blevet bedre.

»Det helt klart, at relevante forvaltninger skal inddrage fællesrådene så tidligt som muligt i nye projekter. Desværre skete det tidligere først, når høringsfasen blev igangsat. Samarbejdet, mener vi, er de senere år blevet væsentligt bedre,« siger han.

I Hasle lægges der op til en udvikling og fortætning, hvor fællesråd og borgere inddrages for at sikre en så smidig implementering som muligt.

Fællesrådsformanden nævner ’et smukt eksempel på borgerinddragelse’ fra Teknik og Miljøs side i 2021, hvor der var inviteret til borgermøde om udviklingen i Bispehaven, Ellekær og dele af Hasle.

»Indholdet blev præsenteret af kompetente ansatte fra Teknik og Miljø. Mødet var velbesøgt og gav fremmødte borgere et godt billede og afklaring af den kommende byudvikling langs Viborgvej,« siger Klaus Bendixen, der dog også rejser en kritik:

»Det er ikke lutter lagkage i Hasle-området. Som eksempel kan nævnes, at grundet en strategiske helhedsplan er der skabt en spekulation i muligt højhusbyggeri, hvilket har giver sig udtryk i spekulative opkøb af ejendomme langs Viborgvej. Det har givet en række klager fra de borgere, der vil blive berørt af nybyggeriet, «siger Bendixen og tilføjer:

»Vi håber, at Stadsarkitekten vil træde i karakter vedrørende æstetik, og Aarhus Kommune vil stille krav til infrastrukturen med hensyn til parkeringspladser. Det er ikke sket blandt andet på Ryhavevej, hvor der parkeres på spærreflader samtidig med at cykelstien delvis blokeres. Blot for at nævne et område, hvor Hasle Fællesråd trods klager ikke er trængt igennem.«

Krav til bygherrer

I forbindelse med borgmesterens udmelding om en styrkelse af fællesrådene, lagde han også vægt på, at der skulle stilles flere krav til bygherrer i større boligprojekter.

»Med hensyn til bygherrerne, så er det super, hvis de kan komme på banen tidligere. Jeg tror også, de har mere lyst til at have mulighederne på det rene - frem for at skulle sætte projekter i gang med nogle usikre rammer, som så efterfølgende ændrer sig igen og igen fordi borgerinddragelsen sker for sent,« siger Chresten Ibsen.