Fortsæt til indhold

50.000 smukke kroner til Skanderborgs Aktive Mil

Smukfonden har delt ud af overskudsenergien og givet støtte til seks projekter.

Samfund

Smukfonden, der er sat i verden for at dele ud af overskudsenergien og fællesskabet fra Smukfest til dem, der har allermest brug for det, har op til Skanderborg Festivalklubs årlige generalforsamling givet tilsagn om støtte med i alt 125.400 kr. til seks projekter, der alle har fællesskaber som omdrejningspunkt.

Blandt modtagerne er Skanderborgs Aktive Mil, der får 50.000 kr. til at føre drømmen om mere fællesskab og bevægelse i et bynært naturområde i Skanderborg ud i livet.

Vi er utrolig glad for støtten. For pengene naturligvis, men også fordi et samarbejde med Smukfonden mindst er lige så meget værd. Smukfonden er symbolet på fællesskab og frivillighed
Katrine Jørgensen, Skanderborgs Aktive Mil

»Vi er utrolig glad for støtten. For pengene naturligvis, men også fordi et samarbejde med Smukfonden mindst er lige så meget værd. Smukfonden er symbolet på fællesskab og frivillighed, og når vi engang får ført drømmen ud i livet, så er det netop også afhængig af frivillighed til at drive det. Her er Smukfest og Skukfonden gode forbilleder,« siger Katrine Jørgensen, næstformand i foreningen Skanderborgs Aktive Mil.

Nye fællesskaber

»Som medlemaf Skanderborg Festivalklub, har jeg indstillet vores projekt til Smukfonden, fordi Skanderborgs Aktive Mil netop lever godt op til Smukfondens formål om at skabe nye fællesskaber på kryds og tværs og forebygge ensomhed,« forklarer hun.

»Vi hører de unge sige, at det er meget lettere for dem at indgå i nye fællesskaber, hvis man har en aktivitet som omdrejningspunkt. Med multiparken ved Sct. Georgesgården skaber vi en moderne legeplads, der vil favne rigtig bredt og være et samlingspunkt for børn og unge i lokalområdet,« tilføjer næstformanden.

Ud over Skanderborgs Aktive Mil får velgørenhedsorganisationen FMS sidesporet 20.000 kr. til projektet ”Tag over pavillon”. Samme beløb får podcasten Tabuland, som producerer podcasts, der stiller skarpt på fortællinger om psykisk sygdom, misbrug eller andet svært og tabubelagt.

Smart Recovery Kolding, der er en underafdeling af et verdensomspændende netværk af selvhjælpsgrupper, som har til formål at støtte enkeltpersoner i at opnå uafhængighed fra vanedannende adfærd, modtager 18.400 kr. i støtte, mens det socialpsykiatriske behandlingstilbud Holmstrupgård får 10.000 kr. til en ugefestival.

Endelig modtager Red Barnet Skanderborg 7.000 kr.