Nu starter han motions-hold for andre i kørestol

Dan Tranberg fra Hadsten har været vant til at være aktiv hele livet. Dels i jobbet som smed, dels som springgymnastik-instruktør i Hadsten Idrætskreds i mere end 30 år.

Det skal en ny tilværelse på hjul ikke have lov at ændre på. Derfor starter han nu et motions-hold for kørestolsbrugere op onsdag 23. februar i Hal 3 i Hadsten Kultur- og Idrætscenter.

»Der være noget opvarmning med bolde og strækøvelser efterfulgt af en forhindringsbane rundt i hallen. Til sidst vil vi spille volley med en badebold,« forklarer Dan Tranberg og fortsætter:

»Det giver lidt god motion, men mindst lige så vigtigt giver det anledning til grin og noget socialt samvær og et netværk.«

Blødning under operation

Kørestolen er en ny følgesvend i Dan Tranbergs liv. Den gjorde først sin entré for to år siden. Den er resultatet af en operation, som ikke gik helt som den skulle.

Forhistorien begynder i foråret 2019, hvor Dan Tranberg ville løbetræne men kunne mærke, at han ikke kunne trække vejret.

»Jeg troede, at der var noget galt med mine lunger, men man fandt ud af, at jeg havde en hjerteklap, som ikke fungerede længere,« forklarer han.

Dan kom under kniven 19. juni 2020.

»At skifte en hjerteklap er praktisk talt rutine. Det burde der ikke være noget i, og den del virkede da også præcis, som den skulle. Men da de skulle sætte hjerte-lunge-maskinen på mig, fik jeg en rift på hovedpulsåren, som forårsagede en blødning. Blødningen sidder og trykker eller har lukket af for blodet til rygmarven,« siger Dan Tranberg.

Håber på flere interesserede

Da Dan vågnede op, vidste lægerne ikke, hvad betydning blødningen havde haft, men det stod hurtigt klart, at Dan ikke kunne sidde op eller mærke sine ben - »de var bare helt døde,« som han udtrykker det.

»Den tid dér er stadig som noget i en drøm,« siger den 51-årige Dan.

Ret hurtigt kom han dog overens med tanken: Det er sådan det er!

»Jeg har ikke pebet sådan voldsomt, og jeg er ikke gået i spåner over det.«

Derefter stod den på et genoptræningsforløb, ny handicapvenlig lejlighed og en tilvænning til livet på hjul.

Nu er han så tilbage i hallen hver uge som instruktør for nogle helt små springgymnaster, og han har lyst til at bidrage med endnu mere.

»Nu har jeg været gennem så megen forskellig genoptræning, at jeg tænker, jeg sagtens kan sætte en times kørestols-træning sammen,« siger han.

Alle, han har mødt på sin vej, har bakket op og synes, at det er en god idé, men tilmeldingerne mangler.

»Jeg har hængt plakater op forskellige steder, men kun en enkelt har været interesseret. Men nu sætter vi altså en startdato, og så håber jeg, at mange flere har lyst til at være med.«