Fortsæt til indhold

Voksende energipriser kan ramme din elektronik: »Det bliver svært at undgå prisstigninger,« varsler direktør

Hos elektronikgigaten Power varsler administrerende direktør, at de stigende priser på energi sammen med generelt øgede omkostninger som følge af coronapandemien kommer til at indflydelse for elektronik-priserne - også hos dem.

Samfund
sbl

Detailhandlen er udfordret på øgede omkostninger - transporten bliver dyrere, der er knaphed i forsyningskæden, og leverandører har varslet generelle prisstigninger.

Oven i det kommer så de tilsvarende stigende energipriser - og derfor mener administrerende direktør i elektronik-kæden Power, at det vil ramme forbrugeren på pengepungen - også når det kommer til elektronik.

»Der er mange ting at tage højde for lige nu. Det bliver svært at undgå prisstigninger,« siger Jesper Boysen til Jyllands-Posten.

Power har 21 butikker på landsplan og to i Aarhus i henholdsvis Tilst og Viby.

4,1 mia. kroner til gas og el

Dansk Erhverv vurderer over for avisen, at danske virksomheders udgifter til gas og el steg med 4,1 mia. kroner i det andet halvår af 2021.

Sidste år varslede Elgiganten, at manglen på varer og lange leveringstider kunne få indvirkning på priserne i butikkerne, ligesom fødevarekæderne Salling Group, Coop og Lidl i oktober varslede prisstigninger på baggrund af leveringsudfordringer.

Ifølge Jyllands-Posten er elektronik den branche herhjemme, hvor konkurrencen er størst, og priserne har været faldende i flere år, men det kan være slut nu, siger Power-direktør Jesper Boysen.

Såvel som at fødevarebranchen har meldt om prisstigninger vil det også ramme elektronikforhandlerne, varsler han.