Sværere at tiltrække nye pædagoger og dagplejere i Syddjurs
Ansøgerbunkerne er forholdsvis små, når Syddjurs Kommune slår nye jobs op på Dagtilbudsområdet, fortæller Dagtilbudsleder Kenneth Enrico Petersen.
I Syddjurs kan man godt nikke genkendende til landstendensen, generel mangel på pædagoger i vuggestuer og børnehaver og dagplejere.
»Vi kan på Dagtilbudsområdet godt mærke, at det er begyndende svært at rekruttere medarbejdere i øjeblikket,« siger Kenneth Enrico Petersen, Dagtilbudsleder hos Syddjurs Kommune.
»Vi har i Syddjurs forholdsvis få ansøgninger til stillinger i Dagpleje og Daginstitutioner.«
Berlingske har netop gennemført en undersøgelse af opslåede pædagogstillinger i København og kommunerne omkring hovedstaden. Undersøgelsen af de seneste 2.100 opslåede stillinger i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger viser, at 56 procent var fuldtidsstillinger. 44 procent af de opslåede stillinger var deltidsstillinger – med 30,5 ugentlige timer i gennemsnit.
Undersøgelsen skal ses i lyset af, at både KL og BUPL har lavet analyser, som viser, at man risikerer at mangle helt op til 13.700 pædagoger i 2030. Flere pædagoger kommer på fuldtid er en af løsningerne til at gøre noget ved problemet.
Vi har i Syddjurs forholdsvis få ansøgninger til stillinger i Dagpleje og DaginstitutionerKenneth Enrico Petersen, Dagtilbudsleder i Syddjurs
Fin dialog
»Vi kan genkende det billede, som beskrives omkring deltidsstillinger,« siger Kenneth Enrico Pedersen.
»Vi har en fin dialog og samarbejde med de involverede faggrupper, og på næste møde i Familie-, børne- og læringsudvalget bliver der orienteret, hvad der kan gøres og iværksættes i forbindelse med problemstillingerne.«
Udvalget har ansvar for Syddjurs Kommunes børn og unge fra 0-18 år.
Det betyder, at udvalget blandt andet har ansvaret for driften og udviklingen af kommunens skoler og daginstitutioner, hvor et fokusområde de kommende år bliver at imødekomme den store tilflytning af børnefamilier til kommunen.
Ikke et quick fix
Formanden for KL’s løn- og personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler (K), gør i Berlingskes artikel opmærksom på, at mange pædagoger kun ønsker at arbejde på deltid. Han er dog enig med fagforbundene BUPL og FOA i, at det er ønskværdigt at få flere fra deltid til fuldtid. Det er dog ikke så nemt:
»At flytte ansatte fra deltid til fuldtid er ikke noget quick fix, fordi deltidsansættelser er en del af en fastgroet kultur hos arbejdsgivere og arbejdstagere,« påpeger Michael Ziegler.
»Kommunerne skal som minimum sørge for, at nye pædagogstillinger slås op på fuldtid. Også fordi kommunerne lige om lidt skal levere på loven om minimumsnormeringer,« siger Elisa Rimpler til Berlingske.
Det er Kenneth Enrico Pedersen enig i.
»Vi slår som regel alle stillinger op som fuldtidsstillinger, men ser samme udfordring som nævnes i Berlingske-artiklen,« siger han.
Kenneth Enrico Pedersen tilføjer, at begge problemstillinger, manglen på arbejdskraft og prioriteringen af deltid frem for fuld tid, i høj grad er en stor udfordring også i forhold til mange andre fagområder.
Da Ikke mindst manglen på arbejdskraft.