Nabokommuner dumper pukkelbump: "Vi bruger dem ikke"
I Syddjurs, Randers og Skanderborg kommuner har man fjernet pukkelbump efter klager om støj, vibrationer i huse og farlige situationer for cyklister
Bump
Tre kommuner i Aarhus’ nabolag har tidligere haft pukkelbump og taget dem ned igen. Det fremgår af en rundspørge, Lokalavisen Aarhus har lavet til disse kommuner, på baggrund af at forvaltningen i Aarhus lige nu overvejer, om de omdiskuterede bump skal udskiftes.
Rådmand er parat til at fjerne pukkelbump
I Syddjurs Kommune fortæller chef for Teknik og Miljø Rune Asmussen om bumpene:
”Vi havde dem i Nimtofte for fem-seks år siden. Men vi fjernede dem igen, da de gav vibrationer i folks huse og støj. De er specielt slemme, fordi de er så stejle.”
Dagens corona-tal: Smittetallet dykker yderligere i Aarhus
Afdelingschefen har svært ved at forestille sig, at de vil blive sat op igen på vejene på Djursland:
”Vi bruger dem ikke lige nu, og jeg vil være meget tilbageholdende med at bruge dem,” siger Rune Asmussen, der dog godt kan se enkelte fordele ved puklerne:
”De er sådan set gode til nogle ting. Men kommer der tung trafik, som ikke rammer dem rigtigt, så er det virkelig voldsomt. Busser burde kunne køre igennem uden at ramme, men har de tvillingehjul på, så rammer de dem,” lyder erfaringen fra Syddjurs.
Rådmand stopper alt arbejde med pukkelbump
Naboer var generet
I Randers satte man pukkelbump på en enkelt vej i 2004. Teknisk Udvalg besluttede i efteråret 2006 på baggrund af en opvejning af fordele og ulemper, at pukkelbumpene på vejen skulle fjernes.
”De nærmeste naboer var meget generet af rystelser fra bumpene, når bybusser og lastbiler kørte over dem. Vibrationsmålinger viste, at husene ikke ville tage skade af rystelserne, men de var meget mærkbare for beboerne i de nærmeste huse langs vejen. Bumpene levede ikke op til forventningerne om, at busser og lastbiler kunne passere uden at blive påvirket af bumpene,” lyder det i et mailsvar fra kommunen.
”Det er noget bras”
På spørgsmålet om hvorvidt Randers Kommune kan forestille sig at bruge pukkelbump i fremtiden, lyder svaret:
”Vi har ingen planer om at bruge dem.”
Lignende svar får man fra Skanderborg Kommune, der valgte at fjerne sine pukkelbump for fire år siden.
”Vi kommer ikke til at bruge dem igen. Ingen her i afdelingen synes, det er en god idé,” siger Jette Schmidt, der er trafiksikkerhedsrevisor i Skanderborg Kommune.
”Vi fik tilbagemeldinger fra motionscyklister, som oplevede farlige situationer, når de skulle passere bumpene. Vi kender til i hvert fald et uheld med en cyklist, der slog sig. Motionscyklister kører jo relativt hurtigt, og hvis de kører i en stor flok, kan bumpet være svært at undgå.”
”Pukkelbump er livsfarlige”
Derudover hørte kommunen om biler, der kørte skævt henover bumpene i forsøg på at undvige og dermed var på vej over i modsatte vejbane.
”Vi valgte at udskifte dem til modificeret cirkelbump, da vi alligevel skulle lægge ny asfalt. De har også en god virkning, men er ikke så voldsomme,” siger Jette Schmidt.
Viden går tabt
Tilbage i 2013 og 2014 fjernede Aarhus Kommune også de omdiskuterede bump efter en række klager fra beboere på Langdalsvej i Brabrand, som tidligere beskrevet i Lokalavisen Aarhus. Den sag lå længere tilbage, end lederen på det aktuelle pukkelbump-projekt i kommunen har været ansat.
”Vi vil have pukkelbump ned igen”
Lokalavisen Aarhus har spurgt en professor i økonomi og ledelse, hvordan det kan være, at erfaringer med pukkelbump ikke bliver delt på tværs af kommuner, og at viden internt i kommunen går tabt, når medarbejdere skiftes ud.
”Generelt vil jeg sige, at kommuner faktisk er dygtige til at videndele. Noget foregår på konferencer, workshop eller via netværk i KL,” siger Per Nikolaj Bukh, professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, og fortsætter:
”Men viden om vejbump er en kompleks viden, og den er ikke entydig, fordi meget afhænger af de faktiske forhold på de enkelte veje. Derfor er den type viden svær at dele.”
”Uanset type af bump så vil det give rystelser”
Burde man ikke internt i kommunen have været opmærksom på en lignende sag fra 2013, hvor kommunen måtte fjerne bumpene?
”Jo, det burde man. Det har man så ulykkeligvis ikke været. Hvis det ikke er en viden, man kan søge frem via det eksisterende journaliseringssystem, man har, så mener jeg ikke, det vil være omkostningsmæssigt forsvarligt at opbygge noget nyt. Det vil simpelthen være for dyrt og for bureaukratisk at sætte i værk i forhold til, hvad man vil få ud af det.”
Hvad vil dit råd være til Aarhus Kommune i forhold til at undgå lignende tab af viden i fremtiden?
”Brug de her erfaringer på en konstruktiv måde, men uden at overdrive. Brug den sunde fornuft. Spørg rundt blandt kolleger, om der er tidligere erfaringer. Men stadig kan det ikke undgås, at noget går tabt,” siger Per Nikolaj Bukh.
Fakta
I efteråret etablerede Aarhus Kommune pukkelbump i flere boligområder, efter at et flertal i Aarhus Byråd havde afsat en ramme på 15 millioner kroner til fartdæmpende foranstaltninger. Pukkelbump blev valgt på de strækninger, hvor der også kører busser. Lokalavisen Aarhus har kunnet fortælle om utilfredse borgere, som oplever støj og rystelser i deres huse, når større køretøjer passerer pukkelbumpene. En trafikforsker kalder puklerne for ’noget bras’.
Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) stoppede i december alt arbejde med pukkelbump. Inden da kom de op i Tranbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Hjortshøj, Sabro og delvist i Brabrand. Mens de stadig mangler fartdæmpning i Spørring og på Langenæs.
Rådmanden har efterspurgt erfaringer fra fællesrådene og vil i slutningen af januar træffe beslutning om, hvorvidt puklerne får lov at blive eller skal erstattes af en anden type vejbump.
I efteråret etablerede Aarhus Kommune pukkelbump i flere boligområder, efter at et flertal i Aarhus Byråd havde afsat en ramme på 15 millioner kroner til fartdæmpende foranstaltninger. Pukkelbump blev valgt på de strækninger, hvor der også kører busser. Lokalavisen Aarhus har kunnet fortælle om utilfredse borgere, som oplever støj og rystelser i deres huse, når større køretøjer passerer pukkelbumpene. En trafikforsker kalder puklerne for ’noget bras’.
Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) stoppede i december alt arbejde med pukkelbump. Inden da kom de op i Tranbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Hjortshøj, Sabro og delvist i Brabrand. Mens de stadig mangler fartdæmpning i Spørring og på Langenæs.
Rådmanden har efterspurgt erfaringer fra fællesrådene og vil i slutningen af januar træffe beslutning om, hvorvidt puklerne får lov at blive eller skal erstattes af en anden type vejbump.