Thorsø Grill er lukket, men der kommer mad i lokalerne igen
Jernbanegade 11A i Thorsø vil også i fremtiden indeholde grillbar.
15 måneder nåede Thorsø Grill at have åbent, før Adnan Mousa valgte at lukke ned for burger, pitabrød og grill-retter.
Der skulle dog ikke gå lang tid, før lokalerne atter er udlejet, fortæller Mette Sørensen, som ejer Jernbanegade 11A i Thorsø.
»Lokalerne er nu lejet ud til en mand, som har specialiseret sig i at sætte sådanne restauranter i tiptop stand. Vi er selv meget spændte på det,« siger Mette Sørensen.
Jernbanegade 11A vil altså også i fremtiden indeholde grillbar.