De tre hovedsponsorer i Hammel GF forlænger aftaler
Forlængelsen glæder foreningschefen i Hammel GF, der ser frem til at kunne videreudvikle foreningen.
Det ser lyst ud for Hammel GF, da Coronarestriktionerne nu er væk og de kan begynde at få alt idræt op på normalt leje igen. Oven i hatten, har de tre hovedsponsorer, Sparekassen Kronjylland, VOKA og AROS forsikring, som alle har forlænget deres sponsoraftale med Hammel GF.
Det er super fedt de alle igen er med. Det betyder, at vi med ro i maven kan videreudvikle foreningen, og blive ved med at kunne tilbyde foreningsidræt til yderst fornuftige priser.Allan Bo Andresen, foreningschef, Hammel Gymnastik Forening
Det glæder naturligvis foreningschefen, Allan Bo Andresen, der i en pressemeddelelse udtaler:
»Det er super fedt de alle igen er med. Det betyder, at vi med ro i maven kan videreudvikle foreningen, og blive ved med at kunne tilbyde foreningsidræt til yderst fornuftige priser. Udover de tre hovedsponsorer har vi en masse andre lokale sponsorer, som også bidrager til fællesskabet, som foreningsidræt jo virkelig kan.«
Allan Bo Andresen tilføjer:
»Vi har også en forhåbning om at få gang i vores forskellige arrangementer igen her hen over året, såsom Legeland, Koncerter og Jule-Bal, og så selvfølgelig Hammel Hestemarked, som i år kan fejre 50 års jubilæum.«
Vi har også en forhåbning om at få gang i vores forskellige arrangementer igen her hen over året, såsom Legeland, Koncerter og Jule-Bal...Allan Bo Andresen, foreningschef, Hammel Gymnastik Forening
Åben Idræt
Nu og her er det Åben Idræt, der kommer til at lukke op for Foreningens mange arrangementer, det traditionsrige event, med op til 600 glade børn.
Åben Idræt afvikles nemlig lørdag 26. februar, hvor man som noget nyt kan prøve Mørke Håndbold, samt Fodbold Golf i samarbejde med Sprækkebjerg. Udover alle de normale idrætter som, Fodbold, Gymnastik, Svømning, Fitness, Badminton, Brydning og meget meget mere.
»Vi glæder os til et forhåbentligt normalt 2022, med masser af god idræt og et par gode fester,« slutter en glad foreningschef.