Aktiv Hadsten-borger fylder 85
Ove Rosenkvist har sat tempoet ned, men er stadig aktiv i byens kulturliv.
Arkitekt Ove Rosenkvist fra Hadsten bliver 85 år lørdag 12. februar.
Fødselaren voksede op i Aarhus, men har hele sit voksenliv boet i Hadsten, hvor han i dag bor i lejlighed i Søndergade med sin kone Hanne.
Ove Rosenkvist er uddannet tømrer og blev efter videreuddannelse ansat på Den jydske Haandværkerskole som underviser og informationschef.
Han har været meget aktiv i foreningslivet, blandt andet som formand for Hadsten Borger- og Haandværkerforening og organisationer som Hadsten Sangforening og Rotary, der benyttede ham som PR-mand.
Fra 1984 til 1992 var Ove redaktør på Hadsten og Omegns Folkeblad, der siden er blevet til Lokalavisen Favrskov. Han har desuden skrevet flere bøger om Hadsten og tekster til Favrskov Revyen.
Hans store engagement i byens kulturliv blev i 1987 belønnet med Nordea Hadstens initiativpris for aktiv deltagelse i byens kulturliv.
I dag er tempoet sat lidt ned, men Ove er stadig aktiv i byens kulturliv.