Lokal virksomhed fik en god ide efter 10 års fejl-opkald: »Tast 5 for Aalborg Sygehus«
Skanderborg-virksomheden Wood-Ways.com har fået Aalborg Sygehus i telefonmenuen.
De sidste 10 år har de ansatte hos Wood-Ways.com brugt tid og ressourcer på opkald til forkert nummer. Virksomhedens hovednummer (96 66 00 00) ligger så tæt op ad Aalborg Sygehus’ nummer (97 66 00 00), at der ikke går én dag uden, at telefonen ringer og der bliver forespurgt læger, afdelinger eller lægelige råd.
Den er blevet taget imod med kyshånd på kontoret, og vi har da fået et godt grin eller to i telefonen over detWood-Ways.com
»Der måtte vi fortælle dem, at de altså skulle trykke 97 først og ikke 96, når de tastede telefonnummeret. Det var ikke altid, at det blev modtaget positivt eller at de helt forstod det, og når der er kunder som fysisk venter i butikken, kan man godt ende med at blive småirriteret over at spilde tiden på et forkert opkald,« skriver virksomheden i pressemeddelelsen.
Virksomheden selv skriver i en pressemeddelelse, at lægevidenskaben ikke er deres spidskompetence.
»Og vi ønsker at reducere tiden samt ressourcerne, vi bruger på det, så vi har fået lavet en telefonsvarer menu, hvor muligheden for at blive stillet om til Aalborg Sygehus også er med på listen,« fremgår det.
Hos Wood-Ways.com tog man fat i et par IT-virksomheder, som hjalp med at få implementeret Aalborg Sygehus i telefonsvarermenuen.
»Den er blevet taget imod med kyshånd på kontoret, og vi har da fået et godt grin eller to i telefonen over det,« står der i pressemeddelelsen.