Se billederne: Rådhustårnet i blåt og gult
Fredag aften lyste Rådhustårnet op i blåt og gult i sympati med Ukraine.
I Aarhus fredag aften lyste rådhustårnet op i blåt og gult i sympati med Ukraine, der lige nu er under invasion fra Rusland.
Tidligere på dagen fredag talte Lokalavisen med en herboende ukrainer, hvis familie stadig bor i Ukraine.
Hun kan sidde herhjemme følge med i, hvordan invasionen af hendes fødeland blot bliver mere og mere voldsom, mens hendes familie ser det på tætteste hold.
»Det er meget svært at tro. Mine søstre ser det uden for vinduet, men har stadig svært ved at tro på det. De ser flyvere, bomber, tanks. Det hele kommer meget tæt på,« fortæller hun og fortsætter:
»Det er anderledes i 2014. Det er meget mere voldsomt denne gang. Flyvemaskiner, tanks, raketter, bomber. Sådan var det ikke sidst. Jeg ved ikke, om jeg forstår det endnu.«
Ikke langt fra rådhustårnet, ved Musikhuset Aarhus, spøgte Rusland-Ukraine-konflikten også i løbet af fredagen, da Musikhuset blev mødt af massiv kritik over en koncert samme aften med den russiske operastjerne Anna Netrebko, der har tætte bånd til Putin, og som offentlig har støttet de pro-russiske separatister i Ukraine.
Pres fra flere af koncertgæsterne, brugere på Facebook og rådmanden fra Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune endte til syvende og sidst med en aflysning.
Men fra kunstnerens egen hånd.