Fødevarestyrelsen advarer: Spis ikke af disse tallerkner - afgiver farligt kemikalie
Tallerkener med citronmotiver købt i Føtex og Bilka er ikke egnet til fødevarer, advarer Fødevarestyrelsen, efter de har fundet, at tallerkenerne afgiver det kemiske stof melanin i en mængde større end den tilladte.
Hvis du er faldet over tallerkner med citronmotiv på hylderne i enten Føtex eller Bilka og taget dem med hjem - er der god idé i at tjekke, hvornår de er købt samt produktnummer, hvis du vil spise af dem.
Sådan lyder det tirsdag fra Fødevarestyrelsen i en advarsel til forbrugerne, hvor de annoncerer, at fabrikanten af tallerkenerne, Koopman International, tilbagekalder deres tallerkener, da der er risiko for, at de afgiver for høj en mængde af det kemiske stof melanin, og dermed ikke er egnet til at være i kontakt med fødevarer.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om tallerkener solgt i Føtex og Bilka siden marts 2021 med batchnumrene 377627 og 366248. EAN-koden på produktet er 8719987808104 og har man disse citron-bemalede tallerkener i skabet, råder Fødevarestyrelsen til, at man enten tilbageleverer produktet, hvor det er købt - eller kasserer tallerkenerne.